FODAFTRYK: Først den 20. april får offentligheden ved et åbent hus-arrangement mulighed for at se det nye hypermoderne konferencecenter, som Ecco har opført i Tønder.
Centret blev officielt taget i brug med deltagelse af 150 VIP-gæster, der var rejst til Tønder fra hele verden i fredags. Blandt dem, der havde den korteste vej, var prins Joachim og prinsesse Marie.
Forud for festmiddagen fik JydskeVestkysten sammen med et meget begrænset antal pressefolk mulighed for at se det nye center, der bl.a. byder på 50 hotelværelser, fire showroom og et stort oplevelsesrum.
Centrets kunstnerikse udsmykning står danskeren Kim Michael for. Han har bl.a. andet udført en opsigtsvækkende fem tons tung fod-skulptur.