Kampen om lygtepælene

Lørdag den 11. maj klokken 12:00 blev kapløbet om de bedste lygtepæle i Tønder skudt i gang for spidskandidater til folketingsvalget og deres partisoldater. Foto: Jacob Schultz

Kampen om lygtepælene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præcis tre uger og fire dage før folketingsvalget gik kampen om lygtepælene, elmaster og træer langs landes veje ind. Lørdag var dagen, hvor partierne måtte hænge valgplakater på deres kandidater til folketingsvalget op. Men det var en svær kamp at kæmpe, for en del ophængssteder var allerede besatte.

Tønder: Kirkeuret have lige præcist stået 12, da Arne Thodsen iført knaldrød jakke kravlede om op på den medbragte trappestige, da Socialdemokraternes første folketingsvalgplakat i Tønder blev hængt op i lygtepælene langs Kongevej.

- Vi kører efter reglerne. Det er første klokken 12 præcist, vi begynder med at hænge plakaterne op, sagde formanden for Socialdemokraterne i Tønderkredsen, Lisbeth Hansen.

Få minutter senere begyndte det at gå rigtig stærkt, for der kom Socialistisk Folkeparti også på banen. Det handler for alle om at finde de strategisk gode placeringer, når valgplakaterne skal hænges på i lygtepæle, elmaster og træer. Ved valget i år er der da også mindre plads at kæmpe om. En del af lygtepælene langs de mest populære veje er allerede optaget. I sidste uge kunne kandidater til Europaparlamentet nemlig begynde at sætte deres valgplakater op. Men hos Socialdemokraterne havde man en plan for, hvordan man skulle få de bedste pladser.

Regler for valgplakater
  • Valgplakater må først hænges op fra klokken 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen. I forbindelse med folketingsvalg er det dog kun tilladt at hænge valgplakater op efter statsministerens offentliggørelse af valgets udskrivelse. Det vil sige lørdag den 11. maj 2019.
  • Valgplakater skal være højere end 2,3 meter direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten, og højere end 1,5 meter under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten.


  • Valgplakater, strips, snore, eller andre midler som er brugt til at hænge valgplakater op med, skal tages ned senest 8 dage efter valgdagen.

  • Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet


Nanna Bonde er spidskandidat for SF i Sønderjylland. Hun var selv ude at hænge plakater op ved Kongevej i Tønder. Foto: Jacob Schultz
Nanna Bonde er spidskandidat for SF i Sønderjylland. Hun var selv ude at hænge plakater op ved Kongevej i Tønder. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Skiftedag

- Vi tager nogle af plakaterne af Jeppe Kofod, der stiller op til EU-parlamentet for Socialdemokraterne ned, hvis der er ikke er plads til Henny Fiskbæk, som vi støtter til folketingsvalget. Vi har hængt mange plakater op af ham ligesom for at reservere nogle af pladserne, sagde Lisbeth Hansen, mens Arne Thodsen skubbede Liberal Alliances spidskandidat til EU-parlamentet, Mette Bock, højere op i lygtepælene for at få plads til endnu en plakat.

Formanden for Socialdemokraterne i Tønder, Lisbeth Hansen og Arne Thodsen, støtter af samme parti, måtte lige hænge et par plakater af deres kandidat til Europa-parlamentet, Christel Schaldemose, op, før de kunne begynde på folketingsplakaterne. Det var blevet hevet ned fra lygtepælene. Foto: Jacob Schultz
Formanden for Socialdemokraterne i Tønder, Lisbeth Hansen og Arne Thodsen, støtter af samme parti, måtte lige hænge et par plakater af deres kandidat til Europa-parlamentet, Christel Schaldemose, op, før de kunne begynde på folketingsplakaterne. Det var blevet hevet ned fra lygtepælene. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Gymnasiet vigtigt

Blandt bøgebladene ved gymnasiet kom Nanna Bonde til tops. Tønder-pigen stiller op for SF i hele Syd- og Sønderjylland som spidskandidat i alle kommuner. Hun var selv ude at hænge plakater op. For hende var særligt et sted vigtigt at vinde.

- Vi startede nede ved gymnasiet og skal også ud på Det Blå Gymnasium. Jeg vil gerne have fat i de unge vælgere. Vi vil genre have flere unge til vores landsdel, derfor er det også vigtigt at få unge til at stemme, sagde Nanna Bonde, der selv er født og opvokset i Tønder.

Hun var også bevidst om, at der var rift om de strategisk gode pladser, men tog det hele lidt med ro.

- Tønder Kommune er geografisk den fjerde største kommune i landet. Så mon ikke det lykkes at få en af de gode pladser alligevel, sagde hun.

Der var kamp om de bedst lygtepæle på Kongevej i Tønder, da partierne fik grønt lyst til at hænge dem op. Foto: Jacob Schultz
Der var kamp om de bedst lygtepæle på Kongevej i Tønder, da partierne fik grønt lyst til at hænge dem op. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Trappestigen var taget med hos Socialdemokraterne, da plakaterne skulle op. De havde omkring 80 i Tønder by, der skulle op. Foto: Jacob Schultz
Trappestigen var taget med hos Socialdemokraterne, da plakaterne skulle op. De havde omkring 80 i Tønder by, der skulle op. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Kampen om lygtepælene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce