Kager i den gode sags tjeneste

Inger Schmidt havde besøg af sit oldebarn Josefine og sit barnebarn Camilla Schmidt Aabling. Sammen fik de sig både lidt godt kage og en god snak. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Kager i den gode sags tjeneste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plejecenter Toftegården invitererede fredag eftermiddag til kaffe og kage i forbindelse med den internationale Alzheimerdag. Pengene fra kagesalget går til den gode sag.

Toftlund: Man vil gøre mangt og meget for at støtte en god sag.

Det virkede dog ikke til, at der var mange af hverken beboere, personale eller gæster på Plejecenter Toftegården i Toftlund, der fredag eftermiddag følte det som en stor byrde at tage for sig af de mange lækre kager, som husets beboere havde kreeret. Beboerne har været i køkkenet og bagt masser af kage for at støtte op om Alzheimerforeningens Huskedag, hvor en del aktivitets- og plejecentre landet over kunne byde ind med kagebagning og kaffearrangement.

- Uha, det bliver godt. Jeg elsker kage, lød det fra en af beboerne, inden kagespisningen for alvor gik i gang.

De mange lækre kager stod i lange rækker på bordet, og snart blev der trængsel ved bordet. Kaffen blev skænket, kagerne kom på tallerkenerne, og snart begyndte der også at komme lidt mønter og sedler i indsamlingsbøtterne, der stod side om side med kagerne.

Alzheimerdagen
I forbindelse med den Internationale Alzheimerdag gør Alzheimerforeningen lørdag den 22. september 2018 til en Huskedag for mennesker med en demenssygdom.I forbindelse med Huskedagen vil pleje- og aktivitetscentre rundt om i landet bage og sælge kager til fordel for Alzheimerforeningens arbejde.

På Plejecenter Toftegården i Toftlund blev der ved kage- og kaffearrangementet fredag eftermiddag samlet 2110 kr. til Alzheimerforeningen.
Der blev hurtigt kø for at komme til de mange lækre kager. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Der blev hurtigt kø for at komme til de mange lækre kager. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager

Beboerne havde været i gang

Mange af Plejecenter Toftegårdens 51 beboere havde været i gang med kagebagningen forud for arrangementet, hvor pårørende og andre af byens borgere var inviteret.

Vera Rohde Christensen havde i dagens anledning bagt finske brød, som hun nu glædede sig til, at familien skulle smage.

- Vi bliver i alt 11 til kaffe i dag. Jeg har inviteret hele familien, og fem af mine oldebørn kommer, fortalte Vera Rohde Christensen.

Vera Rohde Christensen bagte også en del, før hun flyttede ind på Toftegården. Det husker datteren Solveig Hansen tydeligt.

- Vi har bagt rigtig meget derhjemme før i tiden, så jeg er sikker på, at kagerne smager.

Det var måske ikke helt nok forskellige kager til at kalde det et ægte sønderjysk kagebord. Men det var tæt ved. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Det var måske ikke helt nok forskellige kager til at kalde det et ægte sønderjysk kagebord. Men det var tæt ved. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager

I alle aldre

Der var besøgende i alle aldre til kaffe-arrangementet i Toftlund.

Mange beboere havde benyttet lejligheden til at invitere familien, og også Inger Schmidt havde hyggeligt besøg.

- Det er mit oldebarn Josefine, lød det stolt, inden Inger Schmidt gik ombord i kagerne på tallerkenen.

Josefine, der kun er knapt et halvt år gammel, havde taget sin mor, Camilla Schmidt Aabling med på besøg hos oldemor, og mens Josefine hyggede sig med legesagerne på gulvet, fik Camilla Schmidt Aabling og Inger Schmidt sig en god snak, mens kagerne blev fortæret.

Brødtorten var særligt populær blandt de mange besøgende. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Brødtorten var særligt populær blandt de mange besøgende. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager

Masser af kage

Beboerne på Toftegården havde været flittige i køkkenet forud for arrangementet. For selvom der var mange, der lagde vejen forbi og fik kage i den gode sags tjeneste, så var der alligevel rigeligt med kage tilovers, efter gæsterne var gået.

- Vi har rigeligt med kage tilovers. Så nu kan vi glæde beboerne rundt i de forskellige bo-afsnit. Nu har de masser af kage til de kommende dage, fortalte leder af Plejecenter Toftegården, Pia Duus. Hun kunne desuden glæde sig over, at Plejecenter Toftegården efter arrangementet kunne sende 2110 kr. videre til Alzheimerforeningen.

De mange kager blev fortæret i en god sags tjeneste. Pengene fra salget af kagerne går nemlig til Alzheimerforeningen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
De mange kager blev fortæret i en god sags tjeneste. Pengene fra salget af kagerne går nemlig til Alzheimerforeningen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager

Kager i den gode sags tjeneste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce