Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Julehygge på Øster Højst filialskole


Julehygge på Øster Højst filialskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øster Højst: På Øster Højst filialskole kan man ikke nøjes med at markere julen en enkelt dag, her tager man en hel uge i brug. Så i hele uge 48 var undervisningen udskiftet med forskellige emner, og der blev blandt andet øvet julesange og juleteater. Derudover blev skolen dekoreret, og der blev også lavet forskellige juleværksteder. Der blev ligeledes forberedt konkurrencer, diskotek og også forskellige forlystelser til den store aften om torsdagen, som var skolefesten - stemningen var i top. 

Der var på forhånd tilmeldt 70 børn og 90 voksne til teatret om aftenen, og derudover var dørene åbne for alle interesserede, som havde lyst til en bid af julestemningen. Om formiddagen var der til generalprøven også inviteret pensionister, bedsteforældre, Øster Højst børnehus og andre. Så man kan roligt sige, at der var fuldt hus til stor glæde for eleverne. Efter selve juleteateret, som varede omkring en times tid, var der mulighed for at købe julepenge. Julepenge var aftenens møntfod, som kunne bruges på alt fra kaffe og kage og franske hotdogs til bankospil, tombola og lykkehjulet.

Men her stopper julen ikke. For uge 49 startede som uge 48 sluttede, nemlig i julens tegn, hvor SFO'en havde inviteret til julekomsammen. Mange slog vejen forbi efter arbejde, hvor der blev kreeret forskellige juleting, rullet havregrynskugler, serveret småkager og kaffe, danset om juletræet og snakket på livet løs. /exp