Jes sagde farvel til refugiet efter 29,5 år

Fredag eftermiddag var det store kaffebord linet op i Havesalen på refugiet i Løgumkloster. Det var der en helt særlig anledning til. Refugiets pedel gennem næsten 30 år, Jes Bendorff, skal på efterløn, så der blev holdt afskedsreception. Foto: Claus Thorsted

Jes sagde farvel til refugiet efter 29,5 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jes Bendorff takker af efter næsten 30 år som pedel på Løgumkloster Refugium. I den anledning var familie, venner og personale inviteret til det helt store kaffebord og et farvel, som højst sandsynligt bliver et på gensyn.

Løgumkloster: - Kan man sige tillykke med din nye titel som efterlønner, Jes?

- Ja, det kan man godt.

Spørgsmålet kommer fra en af de mange gæster, der er mødt op på Løgumkloster Refugium til afskedsreception i anledning af, at refugiets pedel trækker sig tilbage efter næsten 30 år.

Svaret kommer fra hovedpersonen selv, Jes Bendorff. 29,5 år er det blevet til som pedel. Et arbejde som har bud på mange alsidige opgaver.

- Jeg er blevet ringet op om natten for at ordne låsesystemet og for at gæster ind, som ikke har haft en nøgle, fortæller Jes Bendorff, der tidligere på ugen også kunne fejre sin 63-års fødselsdag.

- Jes er vores brandmand. Han er der altid, når vi har haft brug for ham. Og så kender han hver en krog i huset og historien bag hver en ting. Det har været en stor fordel, når noget skulle ordnes.
Helle Skaarup, fortander af Løgumkloster Refugium, om Jes Bendorff
Familie, venner og kollegaer var med til afskedsreceptionen i Havesalen på refugiet. Foto: Claus Thorsted
Familie, venner og kollegaer var med til afskedsreceptionen i Havesalen på refugiet. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Mere tvebakketorte, tak

Gennem årene har den afgående pedel haft med mange forskellige gæster og personale at gøre - fem forstandere er det blevet til i hans tid.

Derfor var det også kun naturligt, at der var så mange mennesker, der dukkede på til afskedsreceptionen i Havesalen på refugiet til det helt store kaffebord. For kage skulle der til. Særligt tvebakketorte, som er Jes Bendorffs favorit.

Familie og venner kom for at ønske tillykke og kollegaer for at sige tak for hans store indsats gennem årene.

- Jes er vores brandmand. Han er der altid, når vi har haft brug for ham. Og så kender han hver en krog i huset og historien bag hver en ting. Det har været en stor fordel, når noget skulle ordnes. Så det er en stor opgave, der nu skal løftes for den næste. Vi kommer virkelig til at savne Jes og hans formidable hjælpsomhed, siger Helle Skaarup, der er forstander på refugiet.

Men som forstanderen også påpeger, så bor den snart forhenværende pedel stadig i byen:

- Så mon ikke, han kan lokkes til en kop kaffe og en snak engang imellem, smiler hun.

Jes Bendorff og hustruen Kirsten, som også lige er gået på efterløn. Ægteparret har planer om at bruge en del af tiden sammen med deres tre børn og syv børnebørn. Foto: Claus Thorsted
Jes Bendorff og hustruen Kirsten, som også lige er gået på efterløn. Ægteparret har planer om at bruge en del af tiden sammen med deres tre børn og syv børnebørn. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Tid med familien

At der pludselig kommer en masse tid, som skal udnyttes, er Jes Bendorff ikke nervøs for. Tværtimod tror han selv, at han kommer til at få travlt.

- Jeg har tre børn og syv børnebørn, som jeg skal brug en tid sammen med. Så er jeg også frivillig i brandværnet i Kloster, spiller trompet og blokfløjte derhjemme, fisker og så kan jeg godt lide at fotografere, fortæller han.

Tiden skal ikke mindst også bruges sammen med hustruen, Kirsten, som tidligere på ugen også er gået på efterløn.

- Det bliver dejligt at få mere tid sammen og lave ting, som vi normalt ikke har haft tid til. Vi har blandt andet tænkt, at vi skal ud at se noget mere af Danmark i små bidder, smiler Kirsten Bendorff, der selvfølgelig også var med til receptionen.

Børnebørnene Janus på otte år og Julius på fem år var også med til afskedsreceptionen. Foto: Claus Thorsted
Børnebørnene Janus på otte år og Julius på fem år var også med til afskedsreceptionen. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted
Jes Bendorff kender hver en krog på refugiet i Kloster. At have en pedel, der gør det, kommer man særligt til at savne på refugiet, siger forstander Helle Skaarup. Foto: Claus Thorsted
Jes Bendorff kender hver en krog på refugiet i Kloster. At have en pedel, der gør det, kommer man særligt til at savne på refugiet, siger forstander Helle Skaarup. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted

Jes sagde farvel til refugiet efter 29,5 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce