Indvielse: Nyt grej glæder

Tønder Frivillige Brandværn har fået overrakt nøglerne til en helt ny brandbil; En tanksprøjte med plads til 5000 liter vand. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Indvielse: Nyt grej glæder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ny brandbil er blevet indviet hos Tønder Frivillige Brandværn. En brandbil, der skal gøre nytte i hele Tønder Kommune.

TØNDER: Brandvæsnet har fået nyt grej. Onsdag blev en ny tanksprøjte indviet hos Tønder Frivillige Brandværn - en spritny og moderne brandbil, som borgmester Henrik Frandsen onsdag formiddag overdrog nøglerne til.

Inden overdragelsen gav han et par ord til det fremmødte beredskab på Tønder Brandstation:

- Stort tillykke med den nye tanksprøjte. Jeg er sikker på, at den kommer til at skabe glæde og begejstring. Ikke bare i Tønder, men i hele kommunen. Det er en topmoderne brandbil, der overdrages. Et teknisk vidunder. For brandværnet skal fungere, og derfor skal I have det ypperste. Jeg er stolt over det arbejde I udfører, og jeg praler altid af jer, når jeg er ude. At vi har så mange frivillige, dedikerede brandfolk er fantastisk, lød det fra borgmesteren, inden han gav nøglen videre til brandkaptajn Kim Clausen.

150 års jubilæum
Den 17. oktober kan Tønder Frivillige Brandværn fejre 150 års jubilæum.Jubilæet markeres med et åbent hus-arrangement på Tønder Brandstation den 12. oktober fra klokken 10 til 15.

Glad brandkaptajn

Ifølge Kim Clausen og resten af Tønder Frivillige Brandværn betyder den nye tanksprøjte rigtig meget. Blandt andet fordi, den har en stor vandtank. Det betyder, at den kan køre længere, inden vandforsyningen skal fyldes op igen. Da borgmesteren overrakte nøglerne, var det da også til en stolt modtager:

- Jeg er glad for, at det har kunnet lade sig gøre at få denne her nye tanksprøjte. Vi lover, at vi nok skal passe rigtig godt på køretøjet. Mange tak, sagde Kim Clausen, da han fik nøglerne i hånden.

Derefter kunne både han og borgmesteren samt et par beredskabsfolk sætte sig ind i den nye brandbil, og tage den med ud på en lille prøvetur.

Indvielse: Nyt grej glæder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce