Indsigelse sparker heliporten til hjørne

Der er ofte mange fugle på vingerne i luftrummet over Rømø. Tønder Kommune forsøger at skabe plangrundlaget for etablering af en heliport, men disse bestræbelser er nu sat på stand-by for en stund, efter at det er kommet frem, at Slots- og Kulturstyrelsen med henvisning til Vadehavets verdensarvs-udpegning gør indsigelse mod projektet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Indsigelse sparker heliporten til hjørne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter JydskeVestkystens afsløring af en hidtil ukendt indsigelse fra Slots- og Kulturstyrelsen mod heliport-planerne på Rømø, vælger borgmester Henrik Frandsen at tage punktet af dagsordenen torsdag aften. - Der er tvivl om sagsbehandlingen. Det vil jeg ikke have siddende på mig, siger han.

TØNDER/HAVNEBY: Ved torsdagens kommunalbestyrelsesmøde skulle man have afsluttet idéhøringen for etableringen af en heliport på Rømø Havns nordre mole. Nu er punktet imidlertid blevet trukket tilbage. Det sker i forlængelse af JydskeVestkystens afsløring af Slots- og Kulturstyrelsens høringssvar til Tønder kommuneplan 2017-2029, hvori det fremgår, at Slots- og Kulturstyrelsen gør indsigelse mod heliport-planerne.

Baggrunden for Slots- og Kulturstyrelsens indsigelse er, at styrelsen har ansvaret for det danske rigsfællesskabs arbejde med verdensarv. Slots- og Kulturstyrelsen vurderer, at støjbelastninger fra helikoptere i området er uforenelige med grundlaget for verdensarvs-udpegningen.

Indsigelsen, der er dateret den 8. august 2018, er nu direkte årsag til, at den politiske behandling af heliport-punktet er taget af torsdagens dagsorden, da der skal indhentes nye oplysninger, forklarer borgmester Henrik Frandsen, (V):

- Der er tvivl om sagsbehandlingen. Det vil jeg ikke have siddende på mig, siger borgmesteren.

Verdensarv
Naturen ved Vadehavet og Stevns Klint er de eneste danske områder, der er optaget på Unescos liste over verdensnaturarv.

Slots- og Kulturstyrelsen har ansvaret for det danske rigsfællesskabs arbejde med verdensarven.

Den tyske og hollandske del af Vadehavet blev i 2009 udpeget som verdensnaturarv. I 2014 blev udpegningen udvidet med den danske del.

Udpegningen er en blåstempling af en lokalitets globale betydning og en forpligtigelse til at beskytte, bevare og udbrede kendskabet til det.

Strider mod præmissen

Ifølge Henrik Frandsen er Slots- og Kulturstyrelsens indblanding et brud på præmissen for udpegelsen af Vadehavsområdet som verdensnaturarv. Her indgik det nemlig, at erhvervslivet ikke skulle hindres af Unesco-udpegningen.

- Da man udlagde området med Unesco, var præmissen, at det ikke ville have indflydelse på vores muligheder for at drive erhverv, forklarede Henrik Frandsen ved tirsdagens pressemøde på Tønder Rådhus forud for kommunalbestyrelsesmødet torsdag.

Tønder Kommune vil nu gå i dialog med Erhvervsministeriet omkring indsigelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Rettidig omhu

- Slots- og Naturstyrelsen gør indsigelse mod udlægning af areal til placering af en heliport på Rømø Havn. Det område, der bliver belastet af støjen fra heliporten, ligger inden for det danske vadehavsområde, og kommer helt tæt på den tyske del af vadehavsområdet, der i sin helhed er udpeget som verdensarvsområde.

Sådan skrev Slots- og Naturstyrelsen i det høringssvar til Tønder Kommune, der altså indtil videre ikke har været en del sagsbehandling, hvilket blandt andet Liberal Alliances Claus Hansen finder "meget, meget bekymrende" .

- Vores indsigelse skal ses som rettidig omhu i forhold til udpegningen. Det er vigtigt, at man er klar over, at man ligger tæt på verdensarven, og at man handler derefter, forklarer chefkonsulent ved Slots- og Kulturstyrelsen, Bolette Lehn Petersen.

Det sker sjældent, men det er tidligere sket, at et verdensarvsområde har mistet sin udpegning. Det gælder blandt andet Elbedalen ved Dresden i Tyskland, der i 2009 blev taget af verdensarvslisten, efter at der var blevet etableret en firesporet motorvej over dalen.

Indsigelse sparker heliporten til hjørne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce