Idræt på tværs er indstillet til årets Idrætspris

I midten sidder Keld Stenger, formand for Frifelt sportsforening. Han er flankeret af Susan Madsen og Annette Ravn, der begge er frivillige i forbindelse med Idræt på tværs, og en masse glade børn fra 7. klasse. Unger der ofte kommer til Idræt på tværs. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Idræt på tværs er indstillet til årets Idrætspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når en idrætsforening i en lille landsby med godt 300 indbyggere kan samle cirka 140 børn hver fredag aften, så er det en pris værdig, mener den lokale syddanske jury bag Danskernes Idrætspris 2018.

Frifelt: Der bor omkring 650 mennesker i Vodder Sogn. Frifelt er sognets største by med omkring 300 indbyggere, og Frifelt Sportsforening har flere medlemmer, end landsbyen har indbyggere. En stor del af de 272 medlemmer er med til Idræt på tværs hver fredag aften fra september til april.

Idræt på tværs er præcis det, det udgiver sig for at være. Et idrætstilbud på tværs af alder, bopæl og sportsgrene. Her kan børn fra tredje til tiende klasse mødes fra klokken 19 til 22 og dyrke alt ligefra springgymnastik, over fodbold og høvdingebold til fitness og kreative sysler.

Idræt på tværs er et af tre syddanske initiativer, der kan stemmes på i forbindelse med afstemningen om Danskernes idrætspris 2018.

Uanset om man er høj, lav, buttet eller tynd. Er dygtig eller motorisk udfordret, så er der plads til alle.
Uddrag fra indstillingen af Idræt på tværs til Danskernes Idrætspris 2018.
Idræt på tværs har 272 medlemmer, hvoraf cirka 140 i gennemsnit deltager hver fredag til fri motion i Vodder Idrætscenter.  Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Idræt på tværs har 272 medlemmer, hvoraf cirka 140 i gennemsnit deltager hver fredag til fri motion i Vodder Idrætscenter. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Plads til alle

I gennemsnit deltager cirka 140 børn i aktiviteten hver fredag, og det fylder godt op i Vodder Idrætscenter, og børnene kommer fra Skærbæk og Ribe, Døstrup og Brøns, Rømø og Løgumkloster. Forældrene sørger for transporten, og de frivillige, der står for de forskellige aktiviteter, kommer både fra Frifelt Sportsforening, men der kommer også frivillige fra hele gammel Skærbæk Kommune.

- Vi ved, at godt 50 procent af dem, der kommer til Idræt på tværs, ikke går til andet eller er med i en forening, så det her er virkelig blevet for alle, og det er lige meget, hvor meget man kan, for de børn der kommer her, kommer for at hygge sig, siger Keld Stenger, der er formand for Frifelt Sportsforening og også selv er frivillig næsten hver fredag i springhallen.

I indstillingen står der blandt andet: "Uanset om man er høj, lav, buttet eller tynd. Er dygtig eller motorisk udfordret, så er der plads til alle".

- Det er sjovt at se, for når de unge tager på efterskole og så har været vant til at komme om fredagen, så kommer de lige og kigger i hallen, når de er hjemme fra efterskolen, og det er sådan, vi kan holde på nogen af de store unger også, lyder det fra en stolt formand, der naturligvis håber på, at Idræt på tværs får stemmer nok til at blive landsdelens repræsentant ved showet i Boxen i Herning til januar.

Idræt på tværs er indstillet til Danskernes Idrætspris 2018, og initiativets mange unge brugere er begejstrede.  Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Idræt på tværs er indstillet til Danskernes Idrætspris 2018, og initiativets mange unge brugere er begejstrede. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Lokale udvalgte

Sønderjyske Kidz i Aabenraa, Pokemon Go Aabenraa og Idræt på tværs i Frifelt i Tønder Kommune er udvalgt til at gå videre i konkurrencen om at vinde Danskernes Idrætspris og de 100.000 kroner, der følger med.

Bag prisen står e-Boks, DR P4 og Danmarks Idrætsforbund, og den hylder de projekter, initiativer og idéer, der er med til at styrke fællesskabet og glæden ved at bevæge sig eller være aktiv i en idrætsforening.

Hvilket af de tre sønderjyske initiativer, der skal gå videre, afgøres ved en afstemning på www.danskernesidrætspris.dk. Den endelige vinder offentliggøres ved DR's show Sport 2018 i Boxen i Herning.

Frem til den 16. november kan man stemme på de tre initiativer. Oprindeligt var 16 initiativer fra Aabenraa, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Esbjerg, Tønder, Varde og Vejen indstillet, men nu er der tre tilbage. Det initiativ med flest stemmer kommer i finalen, sammen med en lokal vinder fra syv andre regioner i landet.

Aktiviteter i Frifelt/Vodder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Aktiviteter i Frifelt/Vodder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Aktiviteter i Frifelt/Vodder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Aktiviteter i Frifelt/Vodder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Idræt på tværs er indstillet til årets Idrætspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce