I udbud: Stor interesse for historisk hus

Centralt i bygningen er festsalen med scenen. Her har der tidligere været opført både teater-, musik- og revyforestillinger. I salen er der plads til 100 personer. Foto: Uwe Iwersen

I udbud: Stor interesse for historisk hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over 20 personer mødte op til fremvisning af Højers gamle forsamlingshus, Højer Hus, der skal sælges. Husets formand, Stinne Andersen, fornemmede stor interesse blandt de fremmødte, og ser frem til afslutningen af budrunden kommende fredag.

HØJER: Et forsamlingshus med alt inventar i fornuftig stand med to store sale, et køkken og en lejlighed på første sal - hvad skal den koste?

I Højer har bestyrelsen for Højer Hus sat en mindstepris på 60.000 kroner, og det er en pris, der tilsyneladende kan få interesserede købere af huse. I hvert fald mødte over 20 personer frem torsdag aften, hvor der var åbent hus på adressen Ballumvej 10 i Højer.

- Der var en vældig interesse. Der var faktisk også folk udefra. I hvert fald var der nogle, som vi ikke kendte, beretter formanden for foreningen Højer Hus, Stinne Andersen.

Højers danske forsamlingshus fra 1925, er med baggrund i dalende udlejning efter nøje overvejelser sat til salg. Det sker i en offentlig budrunde, der går frem til næste fredag. Mindsteprisen på 60.000 kroner er valgt med omhu.

- Vi vil være sikker på at få det solgt, men vi håber da bestemt, at vi får mere for det, lyder det fra formanden.

Den offentlige ejendomsvurdering af bygningen er da også 611.000 kroner.

Højer Hus
Højer Hus på Ballumvej 10 i Højer er opført i 1925. Ifølge BBR-registret rummer bygningen i alt 403 kvadratmeter på to plan.

I stueetagen befinder sig to sale med plads til henholdsvis 100 og 40 personer. Derudover er der køkken og toilet.

På første sal er der en lejlighed.

Højer Hus ligger på en 602 kvadratmeter stor grund, og til ejendommen hører også en større terrasse.

Den offentlige ejendomsvurdering er 610.000 kroner.
I salget af forsamlingshuset, indgår alt inventar, herunder køkkenet med et splinternyt komfur, samt bestik, borde og stole til over 100 personer. Foto: Uwe Iwersen
I salget af forsamlingshuset, indgår alt inventar, herunder køkkenet med et splinternyt komfur, samt bestik, borde og stole til over 100 personer. Foto: Uwe Iwersen
Foto: Foto: Uwe Iwersen

Budrunden

Ifølge Stinne Andersen var der stor interesse og spørgelyst blandt de fremmødte.

- Der var nogle, der snakkede om at slå sig sammen og videreføre huset. Det er vi lidt spændte på, siger Stinne Andersen.

Ifølge EDC-ejendomsmægler Hans Schmidt, Tønder, der står for salgsarbejdet, kan sælgerne med den valgte udbudsrunde frit vælge og vrage mellem de indkomne bud, men også gå i forhandling med budgiverne.

Budrunden går frem til fredag den 16. august klokken 10

26 forsamlingshuse

Højer Hus er et af omkring 100 registrerede forsamlingshuse i Sønderjylland.

I Tønder Kommune er der 26 forsamlingshus. Ud over Højer Hus er det Bedsted Sogns Forsamlingshus, Bovlund Forsamlingshus, Bredebro Forsamlingshus, Døstrup Forsamlingshus, Emanuel i Skærbæk, Møgeltønder Hus i Møgeltønder, Ballum Menighedshus, Branderup Forsamlingshus, Brorsonhus i Tønder, Daler gamle Skole i Daler, Ellum Forsamlingshus, Gasse Forsamlingshus i Øster Gasse, Forsamlingshuset Vennelyst i Hjerpsted, Jejsing Forsamlingshus, Lydersholm Forsamlingshus, Løgumkloster Forsamlingshus, Mjolden Forsamlingshus, Randerup Forsamlingsgård, Rudbøl Vandrehjem og Forsamlingshus, Solderup Forsamlingshus, Sejerslev Forsamlingshus, Sølsted Forsamlingshus, Tirslund Forsamlingshus, Visby Forsamlingshus, Æ' Kirkkro i Hostrup og Øster Højst Forsamlingshus.

I udbud: Stor interesse for historisk hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce