Hovednavn meldte afbud til Tønder Festival: Nu er afløseren fundet

Tønder Festivals hovednavn John Prine har måttet melde afbud på grund af sygdom. Nu hyldes han af kollegerne ved afslutningskoncerten søndag aften. Foto: Tønder Festival

Hovednavn meldte afbud til Tønder Festival: Nu er afløseren fundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets hovednavn på Tønder Festivalen, John Prine, har måttet melde afbud på grund af sygdom. I stedet træder en lang række kunstnere til og hylder sangskriveren i Telt 1 søndag aften.

TØNDER: Mesteren selv har måttet melde afbud til årets Tønder Festival, men nu er afløseren, eller rettere sagt afløserne, fundet.

I sidste uge indløb den triste meddelelse, at sygdomsramte John Prine var nødt til aflyse sin aktuelle turné i Europa. Den 72-årige amerikanske sangskriver skulle have givet koncert søndag aften i Telt 1 på Tønder Festival, der traditionelt regnes som festivalens afslutningskoncert.

Programmet søndag aften ser nu anderledes ud, men publikum bliver ikke snydt for John Prines store sange.

- Talrige musikere og sangskrivere har nemlig sagt ja til stille op til en stor hyldestkoncert med titlen "All The Best - John Prine Tribute, meddeler Tønder Festivalen i en netop udsendt pressemeddelelse.

Vi vil gerne sige stor kæmpestor tak til alle de kunstnere, der prompte har sagt ja til at hjælpe, og vi glæder os til et brag af en koncert.
Maria Theessink, kunstnerisk leder af Tønder Festival
Amerikanske John Prine har spillet på Tønder Festivalen flere gange. I år har han måttet melde afbud, men efter planen vender han tilbage næste år. Arkivfoto: Jens L. Hansen
Amerikanske John Prine har spillet på Tønder Festivalen flere gange. I år har han måttet melde afbud, men efter planen vender han tilbage næste år. Arkivfoto: Jens L. Hansen

På scenen

Ved koncerten kan man opleve Luke Winslow-King, Ryan McMahon, John Smith, Irish Mythen, William Crighton, Max Gomez, Caitlin Canty, Tide Lines, Dan Sultan, Martin Harley & Sam Lewis og danske Poul Krebs. Der er sammensat et særligt backingband til koncerten.

- Vi vil gerne sige stor kæmpestor tak til alle de kunstnere, der prompte har sagt ja til at hjælpe, og vi glæder os til et brag af en koncert, siger Maria Theessink, kunstnerisk leder af Tønder Festival.

Dinesen varmer op

Poul Krebs bliver i øvrigt ikke eneste danske navn på Telt 1-scenen søndag aften. Tønder-drengen Jacob Dinesen er ligeledes på plakaten. Han var således udset til at "varme op" for John Prince. Nu bliver Dinesen-koncerten så i stedet nedtællingen til hyldestkoncerten for det amerikanske sangskriver-ikon.

Tønder Festivalen har i øvrigt allerede sikret sig, at John Prine vender tilbage og giver koncert søndag 30. august i Tønder i 2020.

Hovednavn meldte afbud til Tønder Festival: Nu er afløseren fundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce