Hovednavn aflyser i Tønder: Festival er på jagt efter afløser

Publikum til årets Tønder Festival må kigge langt efter hovednavnet John Prine, der må aflyse på grund af sygdom. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Hovednavn aflyser i Tønder: Festival er på jagt efter afløser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den amerikanske sangskriver John Prine har på grund af sygdom aflyst sin aktuelle turné i Europa. Tønder Festival arbejder på højtryk for at finde en erstatning til søndag aften i Telt 1.

TØNDER: Årets Tønder Festival, der for alvor går i luften kommende torsdag, har mistet sit hovednavn.

- Den amerikanske sangskriver John Prine har på grund af sygdom aflyst sin aktuelle turné i Europa, meddeler festivalen i en netop udsendt pressemeddelelse.

Tidligere på sommeren måtte den 72-årige John Prine aflyse en række koncerter i USA og Canada på grund af en operation og efterfølgende nødvendig tid til at komme til kræfter igen.

Hans læger har nu rådet ham til en længere periode med ro og hvile, og det betyder, at John Prines Europaturné i august og september, hvor afslutningskoncerten i Tønder søndag aften var et af stoppestederne, bliver udskudt til senere koncertdatoer.

Tønder Festivals hovednavn John Prine har måttet melde afbud på grund af sygdom. Der er endnu ikke fundet en erstatning. Foto: Tønder Festival
Tønder Festivals hovednavn John Prine har måttet melde afbud på grund af sygdom. Der er endnu ikke fundet en erstatning. Foto: Tønder Festival

Erstatning

- Vi er meget kede af, at John Prine er ramt af sygdom og sender de varmeste hilsner og god bedring til ham. Der er kort tid til festivalen, og vi arbejder lige nu benhårdt på en løsning for programmet søndag aften i Telt 1, hvor John Prine skulle have optrådt. Det bliver en stor buket af kunstnere, der er på plakaten på årets festival, eller er en del af vores netværk. Vi har allerede fået mange positive tilbagemeldinger, men det er for tidligt at melde det endelige program ud. Vi håber på publikums forståelse, siger Maria Theessink, kunstnerisk leder af Tønder Festival.

Vender tilbage

John Prine, der besøgte Tønder Festival i 2015, vender tilbage og giver koncert søndag den 30. august på Tønder Festival 2020.

John Prines management og pladeselskab sender i forbindelse med aflysningen en hilsen til alle fans:

- We are grateful for the loyal support of our fans all over the world, and John is really looking forward to getting back to what he loves to do (Vi er taknemlige for den opbakning, vi møder over hele verden. John ser frem til at komme tilbage til det, han elsker at gøre, red.), skriver pladeselskabet i den udsendte meddelelse.

Afbud nummer to

John Prines afbud er faktisk det andet, der rammer årets Tønder Festival. I juli meddelte den ligeledes amerikanske sanger John Moreland, at han ikke ville dukke op. Begrundelsen var dog ikke sygdom, men derimod tiltagende flyskræk.

I stedet for John Moreland indtræder den danske sanger og sangskriver Claus Hempler i Tønder Festivals program.

Hovednavn aflyser i Tønder: Festival er på jagt efter afløser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce