Højt til Himlen: Billetsalg slår alle rekorder

Årets egnsspil "Sorgagre" er netop nu ved at blive til på en hvedemark vest for Ballum Kirke. Interessen for spillet er så stor, at det nu er besluttet at udvide med en forestilling. På billedet ses fra venstre Sten Kaalø, der har skrevet årets spil, Henrik Dahlmann, der er formand for Højt til himlen, og Bodil Jørgensen, der spiller den bærende rolle som moderen Maria Sørensdatter. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Højt til Himlen: Billetsalg slår alle rekorder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knap tre uger før premiere-forestillingen på egnsspillet "Sorgagre" med Bodil Jørgensen i hovedrollen, er fire ud af seks planlagte forestillinger udsolgt. Den store efterspørgsel resulterer nu i en ekstra eftermiddags-forestilling.

BALLUM: Høj, højere - Højt til himlen.

Forsalget til årets egnsspil "Sorgagre", der får premiere på en hvedemark ud til vadehavet ved Ballum Kirke onsdag den 4. september, slår alle rekorder.

- Lige nu er der fire udsolgte forestillinger af seks mulige. Der er plads endnu lørdag og søndag aften, cirka 700 i det hele, fortæller formanden for teaterprojektet "Højt til himlen", Henrik Dahlmann, Løgumkloster.

Den store efterspørgsel resulterer nu i, at årets friluftsspil udvides fra oprindeligt seks til syv forestillinger.

- Vi tager en ekstra forestilling ind lørdag eftermiddag. Der er ikke noget økonomisk incitament eller overvejelser i det, men alene ønsket om at imødekomme den store efterspørgsel, som vi oplever, siger Henrik Dahlmann.

Vi spiller i Ballum. Det er et fantastisk sted, men det er klart, at Bodil Jørgensens medvirken er med til at skærpe interessen betydeligt.
Henrik Dahlmann, formand for teaterprojektet "Højt til himlen", Løgumkloster
Sorgagre
Arets egnsspil "Sorgagre" får premiere på friluftsscenen på en hvedemark vest for Ballum Kirke onsdag den 4. september. Der er nu planlagt i alt syv forestillinger til og med søndag den 8. september. Der er 600 billetter til hver forestilling. Foreløbig er der solgt 2900 billetter i forsalg.Blandt flere andre udmærkelser fik "Højt til Himlen" tildelt JydskeVestkystens kulturpris i 2016 og Tønder Kommunes kulturpris i 2018.

Læs mere om teaterprojektet, årets egnsspil og billetsalg på www.hoejttilhimlen.dk

Tre tribuner

Med den valgte opstilling på spillestedet vest for Ballum Kirke, der inkluderer tre publikumstribuner på hvedemarken vest for Ballum Kirke ud til Vadehavet, er der plads til 600 til hver forestilling.

Med den nu besluttede ekstra forestilling, er det samlede billettal oppe på 4200.

Bodil-effekten

En del af forklaringen på den overvældende forhåndsinteresse er ifølge Henrik Dahlmann den kendsgerning, at egnsspillets protektor, skuespilleren Bodil Jørgensen, har hovedrollen og i øvrigt er den første professionelle skuespiller på egnsspillets plakat.

- Vi spiller i Ballum. Det er et fantastisk sted, men det er klart, at Bodil Jørgensens medvirken er med til at skærpe interessen betydeligt, siger Henrik Dahlmann.

Han glæder sig over, at årets egnsspil har fundet vej til klasseværelserne. Således har privatskolen STUK i Toftlund inddraget novellen "Sorgagre" i et undervisningsforløb i tre niende-klasser, og læsningen kulminerer med, at 69 elever overværer eftermiddagsforestillingen søndag den 8. september i Ballum.

- Vi vil gerne favne så bredt som muligt, både aldersmæssigt og geografisk. Det er også derfor, at vi i år har valgt at øge markedsføringen ud over Tønder Kommunes grænser, og så vil vi gerne øge kendskabet blandt mennesker til at vi eksisterer, siger Henrik Dahlmann.

Årets spil

Årets spil, der baserer sig på et gammelt vandresagn, er skrevet af digterpræsten Sten Kaalø, Bovlund, og "Sorgagre" er den største satsning i egnsspilsseriens 20-årige historie.

Med Bodil Jørgensen i den bærende rolle som moderen, der ofrer alt for at redde sin søn, har "Højt til himlen" for første gang en professionel skuespiller på plakaten, og det samlede budget på godt 700.000 kroner er noget større end de 13 forudgående opsætninger.

- Vi er stolte over og glade for, at et projekt som det her kan lykkes. Det har været undervejs i to år, siger Henrik Dahlmann.

Instruktør for årets spil er Kristian Hald, Haderslev. Han har stået i spidsen for adskillige egnsspil, og han ser fortrøstningsfuld frem til premieren den 4. september.

- Vi arbejder i et fantastisk teamwork. Jeg har en god fornemmelse i maven. Og så er jeg en lillebitte nervøs, siger han.

Højt til Himlen: Billetsalg slår alle rekorder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce