Historien bag det sønderjyske kaffebord

Komponist Aksel Krogslund Olesen stod for de musikalske toner, inden gæsterne gik om bord i kagebordet. Foto: Ludvig Dittmann

Historien bag det sønderjyske kaffebord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pinseeftermiddag var det store sønderjyske kaffebord gjort klar på refugiet i Løgumkloster. Gæsterne fik ikke kun lov til at smage på det hele. De blev også klogere på historien bag bordet med de mange kager.

Løgumkloster: Boller, brødtorte, genferkage, lagkage, fedtebrød, ingenting, gode råd og knepkage. Det helt store kagebord var linet op, da refugiet i Løgumkloster inviterede til sønderjysk kaffebord pinsedag. Her var mellem 40 og 50 tilmeldte gæster mødt op for at smage på alle de forskellige fristelser, som køkkenet i refugiet allerede dagen før var begyndt at lave for at kunne nå dem alle sammen.

- Det er ikke uforskammet at tage mere end én slags kage. Og det er også helt i orden at blive ved, selvom man er mæt, sagde Helle Skaarup, der er forstander på refugiet til gæsterne.

Og den anbefaling fulgte gæsterne så.

Regler for det sønderjyske kaffebord
Det traditionelle sønderjyske Kaffebord består af flere forskellige kager, der skal spises i en helt fastlagt rækkefølge. Man indleder med at få lagt en god bund med boller. Dernæst går man i kast med skærekagerne. Først de lidt tørre og så de mere fede: pladekage, honningkage eller søsterkage, sandkage med creme eller roulade. Dernæst kommer tærterne. Der bør være mindst to, gerne tre: stribetærte, brødtærte og svesketærte med flødeskum. Hvis det er et af de store, gode kaffeborde, så afslutter man med en cremesnitte, det vil sige en napoleonskage. Til sidste går man i kast med den hårde afdeling, som består af småkager. Kilde: Grænseforeningen: Det Sønderjyske kaffebord
Helle Skaarup, der er forstander på Løgumkloster Refugium, gjorde gæsterne klogere på historien og traditionerne bag det sønderjyske kaffebord. Foto: Ludvig Dittmann
Helle Skaarup, der er forstander på Løgumkloster Refugium, gjorde gæsterne klogere på historien og traditionerne bag det sønderjyske kaffebord. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann

Historien bag

Men inden de gik om bord i kagebordet, fortalte forstanderen historien om det sønderjyske kaffebord, som har rødder helt til tilbage 1864. Efter krigen, hvor dele af Sønderjylland kom under tyske herredømme, opstod der blandt det danske mindretal et behov for at dyrke danskheden i området. Flere forsamlingshuse blev derfor opført. Her samlede sønderjyderne sig omkring sangbogen, det danske sprog og så selvfølgelig kaffe og kage, som der skulle til. Men da køkkenerne i forsamlingshusene var relativt små, tog kvinderne selv hver kage med. Og hurtigt gik der sport i, hvem der kunne medbringe de flotteste kager.

- Det er heraf, at hele traditionen med det sønderjyske kaffebord opstår. Det var en måde at vise sin husmor kunnen på, sagde Helle Skaarup.

Men hvad er det egentlig, der er så særligt ved det sønderjyske kaffebord? Det var et spørgsmål, som forstanderen stillede de fremmødte. Hun havde dog selv undersøgt sagen:

- Det er meget egens specifikt at blande det sure med det søde. Det gælder ikke kun kagebordet, men maden generelt i Sønderjylland. Vi ser blandt andet på samme bord kager med surrib, som er den sure af slagsen og så pæretærten, der er sød.

Køkkenet på refugiet havde sørget for, at der traditionen tro var syv forskellige bløde kager og syv forskellige hårde kager. Foto: Ludvig Dittmann
Køkkenet på refugiet havde sørget for, at der traditionen tro var syv forskellige bløde kager og syv forskellige hårde kager. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann

Velhavende

En anden fortælling om det sønderjyske kaffebord går på, at den sønderjyske egn var særlig velhavende og derfor havde de største kaffeborde.

- Historien lyder, at når de forskellige råvarer kom nede fra blandt andet Holland, så fik sønderjyderne første sortiment, mens anden og tredje sortiment blev sendt til Vestjylland og længere op i landet.

Om det blot er en historie, er svært at sige. Men man kommer ikke uden om, at det sønderjyske kaffebord er overdådigt. Det var det også denne pinsedag på refugiet i Løgumkloster.

Gæsterne havde fået at vide, at det ifølge traditionen ikke er velset at sige nej tak til kagen, og at man skal fylde tallerken. Det bliver der lyttet til. Foto: Ludvig Dittmann
Gæsterne havde fået at vide, at det ifølge traditionen ikke er velset at sige nej tak til kagen, og at man skal fylde tallerken. Det bliver der lyttet til. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann
Køkkenet på refugiet havde sørget for, at der traditionen tro var syv forskellige bløde kager og syv forskellige hårde kager. Foto: Ludvig Dittmann
Køkkenet på refugiet havde sørget for, at der traditionen tro var syv forskellige bløde kager og syv forskellige hårde kager. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann
Mellem 40 og 50 gæster var mødt op for at smage på de mange kager pinsedag på refugiet i Løgumkloster. Foto: Ludvig Dittmann

Annonce
Annonce
Annonce