Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Har du set en flot bygning?


Har du set en flot bygning?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønder: Nu gør Tønder Kommune igen klar til at sætte pris på den særlige indsats for bygningskulturen. Inden for tre forskellige kategorier skal der uddeles bygningspræmier for 2017, og alle kan være med til at foreslå, hvilke bygninger der skal præmieres denne gang.

Forslag skal sendes til kommunen inden den 1. november. Vær dog opmærksom på, at ejeren af bygningen skal være indforstået med indstillingen, lyder det fra kommunen i en pressemeddelelse.

Der er tre kategorier, nemlig kulturarv, byggeri og erhverv. 

Kulturarv dækker over renovering af bygninger. Byggeri dækker over både nybyggeri og renoveringer. Erhverv dækker over erhvervsejendomme - herunder landbrugsbygninger.

For nybyggeri og renovering gælder det, at byggearbejdet skal været udført i perioden fra august 2016 til september 2017.

Til hver af prismodtagerne i de tre forskellige kategorier er der 5000 kr. og et messingskilt til opsætning på ejendommen med oplysning om præmieringen.

Bygningspræmierne for 2016 gik til Brøns Mølle, den tidligere bonevoksfabrik i Højer, der er blevet ombygget til designhøjskole, og hjørneejendommene Kobbergade 10 og Allégade 19 i Tønder./EXP