Handelsskole vil overtage 10. klasse: Politikere fik oplæg

Tønder 10, der i øjeblikket hører under Tønder Ungdomsskole, holder til på campus i Tønder. Tønder Handelskole har sammen med EUC Syd udtrykt interesse for at overtage de ældste folkeskoleelever. Arkivfoto: Karin Kjærgaard

Handelsskole vil overtage 10. klasse: Politikere fik oplæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Handelsskolen, der har ytret interesse for at overtage kommunens 10. klasses-center, har nu haft foretræde for børn- og skoleudvalget. Det samme har ungdomsskolen, der huser Tønder 10 i dag, og som gerne vil beholde de ældste folkeskoleelever.

Tønder: I december kunne JydskeVestkysten fortælle, at Tønder Handelsskole sammen med EUC Syd er interesseret i at overtage Tønder 10, mens Tønder Ungdomsskole, der driver 10. klasses-centret nu, ikke har i sinde at afgive eleverne frivilligt.

Børn- og skoleudvalget besluttede at invitere de to parter til et møde, hvor de kunne fremlægge deres idéer for fremtidens 10. klasse, og de møder har nu været holdt.

- Det er foregået ved, at de hver for sig er kommet og har haft en god halv times tid til at fremlægge deres overvejelser og synspunkter, fortæller formand for børn- og skoleudvalget Kim Printz Ringbæk (S).

- Jeg synes, hver for sig de kom med nogle rigtig gode oplæg i forhold til, hvad de havde af tanker både fremadrettet, og i ungdomsskolens tilfælde også hvad der var foregået fra de overtog det og frem til nu, siger udvalgsformanden.

Parterne skulle blandt andet fortælle, hvordan de mener, deres tilbud kan løfte kvaliteten for eleverne - og de skulle også fortælle om, hvordan der sikres overdragelse fra 10. klasse til alle ungdomsuddannelsesinstitutioner.

Ønske om orienterende møde

Efter de to oplæg fra parterne drøftede udvalgspolitikerne, hvad der nu skal ske, og de blev enige om, at de ønsker et oplæg fra forvaltningen - blandt andet fordi sagen rummer virksomhedsoverdragelse og andre juridiske elementer.

Og så ser udvalgspolitikerne gerne sagen komme på et orienterende kommunalbestyrelsesmøde - hvorefter de forskellige politiske grupper får lejlighed til at diskutere sagen.

- Derefter kommer den tilbage til udvalget, og så må vi se, hvad vi så gør der fra, siger Kim Printz Ringbæk.

Ifølge Kim Printz Ringbæk håber udvalget at nå frem til en beslutning om, hvem der skal stå for 10. klasse i fremtiden, inden sommerferien.

Handelsskole vil overtage 10. klasse: Politikere fik oplæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce