Hammerslagstur bød på prisgætteri og mæglerbingo

Der skulle gættes boligpriser, da der var Hammerslagstur rundt i Tønder Kommune. Ved hvert hus, fik man historien om lokalområdet af en lokalrepræsentant. Her Stig Jensen (til venstre). Foto: Anna Schjødt Larsen

Hammerslagstur bød på prisgætteri og mæglerbingo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For andet år i træk kunne man i 4+ dagene tage på Hammerslagstur rundt i Tønder Kommune. Her blev der kigget på huse og gættet på priser. Turen bød på læring om boligmarked og lokalområde i forskellige byer i Tønder Kommune.

Tønder Kommune: Turen gik rundt i Tønder Kommune, da der i forbindelse med 4+ dagene blev afholdt Hammerslagstur. Her skulle de fremmødte i bedste Hammerslagsstil se på forskellige huse, hvorefter prisen skulle gættes.

Turen gik forbi seks forskellige huse i henholdsvis Tønder, Møgeltønder, Rudbøl, Bredebro, Rømø og Skærbæk.

Ved hvert hus var både en lokalrepræsentant, som kunne fortælle om lokalområdet, og en ejendomsmægler, som præsenterede huset. På den måde fik deltagerne både en idé om boligmarked og lokalområde i forskellige byer i Tønder Kommune. Det er andet år i træk, at Hammerslagsturen er en del af 4+ dagene.

- Det er en fantastisk måde at præsentere kommunen på for folk som ikke kender området. Mange ser negativt på et sted som Tønder. Udkantsdanmark, kalder man det. Men på denne tur kan folk se, at man kan få noget rigtig fint hernede til fornuftige penge. Og med de lokale repræsentanter kan folk også se, at der er et stort lokalt engagement. Folk er stolte af deres lokalområde, uanset hvor i kommunen de kommer fra, fortalte Finn Hansen, som er en del af Landdistrikts- og bosætningsudvalget i Tønder Kommune. Han har været med til at arrangere turen.

Det er et rigtig godt tiltag. Det er en god måde at se lokalområdet, og lære om historien fra området på. Vi ved ikke meget om Sønderjylland, så det er spændende. Prisniveauet hernede er jo helt anderledes end i selv en forholdsvis lille by som Hjørring
- Kirsten Hansen, deltager
Hvad er 4+ dagene
4+ er en række forskellige arrangementer, som kan opleves i de fire dage op til den officielle åbning af Tønder Festival. Det betyder, at arrangementerne i år kunne opleves fra den 18. august til og med den 21. august. Der har været tilbud indenfor alt fra kultur til natur, geografi, smag, viden, erhverv og mennesker. Arrangementerne omfattede blandt andet byvandring, Hammerslagskonkurrence, ture i Tøndermarsken og Gin-smagning.
John og Kirsten Hansen var to af turens deltagere. De fik flittigt diskuteret, hvad prisen på turens fjedre hus i Bredebro var. Turen gik forbi i alt seks huse rundt i Tønder Kommune. Foto: Anna Schjødt Larsen
John og Kirsten Hansen var to af turens deltagere. De fik flittigt diskuteret, hvad prisen på turens fjedre hus i Bredebro var. Turen gik forbi i alt seks huse rundt i Tønder Kommune. Foto: Anna Schjødt Larsen

Se lokalområdet

Da bussen stoppede ved et lille hus i Bredebro, kunne et par gengangere fra sidste år stå af. To af dem var ægteparret John og Kirsten Hansen. De havde taget turen fra Hjørring for at være frivillige på årets Tønder Festival. Sidste år havde de haft så god en oplevelse med Hammerslagsturen, at de var nødt til at tage med igen i år.

- Det er et rigtig godt tiltag. Det er en god måde at se lokalområdet, og lære om historien fra området på. Vi ved ikke meget om Sønderjylland, så det er spændende. Prisniveauet hernede er jo helt anderledes end i selv en forholdsvis lille by som Hjørring, fortalte Kirsten Hansen.

At det sønderjyske er forholdsvis ukendt territorium for John og Kirsten Hansen, var da også kommet til udtryk i deres bud på de tidligere huse.

- Vi har ligget lidt fra prisen de andre steder. Et sted lå vi en halv million fra, lød det med et grin fra John Hansen.

Hammerslagsturen var en del af 4+ dagene, og det var andet år i træk at turen blev afholdt. Foto: Anna Schjødt Larsen
Hammerslagsturen var en del af 4+ dagene, og det var andet år i træk at turen blev afholdt. Foto: Anna Schjødt Larsen

Mæglerbingo

Der var dog stadig tid for John og Kisten Hansen til at indhente det tabte, da tiden var kommet til at lægge et bud på prisen for huset i Bredebro. Snakken gik lystigt mellem ægteparret, som fik vendt mulige priser.

- Sat til salg for 240.000 kroner, og solgt til 150.000 kroner, lød det første bud på fra John Hansen. Kirsten Hansen var dog ikke helt enig, og til sidst endte ægteparret på et bud på 200.000 kroner. Ligeud.

Da deltagerne igen havde sat sig i bussen, som fragtede dem rundt til de forskellige huse, kunne prisen på huset endelig afsløres.

- Vi har mæglerbingo. Der er ét hold, der har gættet den præcise pris, udbrød Finn Hansen fra bagenden af bussen. I hænderne havde han to flasker vin, som han gik helt op forrest i bussen med. Her sad John og Kirsten Hansen. Det viste sig nemlig, at de var det dygtige hold fra Hjørring som havde gættet prisen helt rigtigt.

200.000 kroner var huset i Bredebro blevet solgt for.

Ejendomsmægler, Michael Riis, står klar i bussen til at afsløre prisen på turens fjerde hus i Bredebro, før turen gik videre til næste hus på Rømø. Foto: Anna Schjødt Larsen
Ejendomsmægler, Michael Riis, står klar i bussen til at afsløre prisen på turens fjerde hus i Bredebro, før turen gik videre til næste hus på Rømø. Foto: Anna Schjødt Larsen
Det har været helt fantastisk. Alle ender med at kende alle på sådan en tur her, så folk får en masse nye venner fremadrettet, fortalte medlem af Landdistrikts- og bosætningsudvalget, Finn Hansen. Foto: Anna Schjødt Larsen.
Det har været helt fantastisk. Alle ender med at kende alle på sådan en tur her, så folk får en masse nye venner fremadrettet, fortalte medlem af Landdistrikts- og bosætningsudvalget, Finn Hansen. Foto: Anna Schjødt Larsen.

Hammerslagstur bød på prisgætteri og mæglerbingo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce