Hæder: Tønder Overbygningsskole i spil til pris

7. klasse på Design- og Tekniklinjen på Tønder Overbygningsskole undervises i et anderledes læringsmiljø, der blandt andet omfatter små huse og andre fristeder. Denne tilgang har bragt lærerteamet bag en finaleplads i kampen om årets Undervisningsmiljøpris, der uddeles 1. marts. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Hæder: Tønder Overbygningsskole i spil til pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønder Overbygningsskole er udvalgt som én af de tre finalister i kampen om årets Undervisningsmiljøpris. Prisen uddeles 1. marts, og med hæderen følger en check på 100.000 kr.

Tønder: - Vi går rundt og er lidt stolte. Faktisk er vi helt oppe og køre over det.

De glade ord kommer fra skoleleder på Tønder Overbygningsskole, Marianne Havemose. Og der er også god grund til at være stolt.

Tønder Overbygningsskole er nemlig blandt de tre finalist-skoler til Undervisningsmiljøprisen, der bliver uddelt 1. marts. Prisen belønner skoler, der har gjort en særlig indsats for at skabe og opretholde et godt undervisningsmiljø. Med prisen følger 100.000 kr.

Tønder Overbygningsskole er udvalgt blandt 132 indstillinger - det højeste i prisens 14-årige historie.

Undervisningsmiljøprisen
Undervisningsmiljøprisen uddeles af Dansk center for undervisningsmiljø, og belønner en skole eller et undervisningssted, der har gjort en særlig indsats for at skabe og opretholde et godt undervisningsmiljø.Prisen blev stiftet i 2005 af Bertel Haarder, og i år er der kommet 132 indstillinger. Det er et rekordhøjt antal indstillinger.

Vinderen findes 1. marts, der er skolernes nationale trivselsdag, og med prisen følger 100.000 kr.

Tønder Overbygningsskole er blandt de tre finalister til årets pris. De øvrige finalister er Skovvangsskolen i Aarhus og Glad Fagskole i Ringsted.

Lærerteam indstillet

Det er lærerteamet på skolens Design- og Tekniklinje, der er indstillet til prisen, og det er Marianne Havemose selv, der står bag indstillingen.

- Jeg synes det arbejde, de har lavet med at opbygge et nyt læringsmiljø for linjen er rigtig godt. Det er simpelthen så sejt et projekt, fortæller Marianne Havemose.

Selve projektet har navnet "Alle børn gør det rigtige, hvis de kan", og en del af projektet går ud på, at elever, lærere og forældre sammen har opbygget et alternativt og anderledes undervisningsmiljø.

Helt konkret er klasseværelset blevet bygget om, så der nu blandt andet er små "huse", hvor man kan sidde i mindre grupper. Hele klasseværelset er møbleret med anderledes møbler, og der er masser af fristeder, som tilgodeser forskellige læringsstile.

Projektet "smitter"

Projektet har haft så stor succes på skolen, at det er begyndt at "smitte". I første omgang var det 7. årgang på Design- og Tekniklinjen, der arbejdede efter det nye koncept, men efterhånden er dele af projektet også blevet taget op i andre klasser.

- Det spreder sig lige så stille i takt med, at vi kan se, det virker, siger Marianne Havemose.

Pris og hæder

Der er endnu lidt tid til 1. marts, hvor Overbygningsskolen finder ud af, om de løber med hæderen og de 100.000 kroner.

Og hvad skal pengene i så fald bruges til?

- Pengene er brugt mange gange inde i vores hoveder allerede, og vi giver os selv lov til at drømme indtil 1. marts. Først herefter tager vi konkret stilling til, hvad pengene skal bruges til, hvis vi vinder. Men jeg kunne da forestille mig, at vi ville tilkøbe nogle ting og materialer, så vi kan få udbredt projektet, lyder det fra Marianne Havemose.

Hæder: Tønder Overbygningsskole i spil til pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce