Grand Prix-sange blandt store maskiner


Grand Prix-sange blandt store maskiner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brøns Maskinimport danner ramme om stor hyldest til de danske Grand Prix-melodier. Tre kor synger ved koncerten med samlet over 100 korstemmer.

Brøns: Der bliver store sange blandt store maskiner, når der lørdag 11. maj inviteres til sangstævne hos Brøns Maskinimport.

Sing'n Swing og Skærbæk Egnskor har inviteret Fuglsangkoret, som er et landskor bestående af blinde og svagtseende, med til det store Grand Prix Event, så der vil være cirka 100 korsangeres stemmer, der kommer til at klinge blandt mejetærskere, traktorer, sprøjter og en masse andre store maskiner.

Alle tre kor ledes af dirigent Tove Tersbøl Det er ikke første gang, hun har samlet en masse korsangere til store events. Det er heller ikke første gang, at de store haller i Brøns bliver omdannet til en koncertsal.

I 2017 dannede Dan og Zaza Hamann, der ejer Brøns Maskinforretning, ramme om koncert, med musik af Andrew Lloyd Webber. Det store rum udgjorde en fantastisk lydmæssig kulisse, lyder det i en pressemeddelelse.

Denne gang er det så fortolkninger af Grand Prix-melodier. Anledningen er, at det da man indledte indøvningen af korsatserne, var 40 år siden, at Danmark genoptog deltagelsen i det internationale Melodi Grand Prix.

Og dét skal fejres.

En anden årsag er, at korene gerne vil synge de festlige melodier, som Grand Prix-sangene repræsenterer,

De tre kor akkompagneres af et professionelt orkester: Gunnar Sjur Ringøen på piano, Bent Skovrup på guitar, Bo Valbjørn på trommer, Nicolas Kock på bas og kapelmester og to tidligere brønsere; Klaus Kristensen og Tanja Kosegarten Vodder vil optræde som solister.

Koncerten henvender sig til alle, som gerne vil synge med på sin egen favorit Grand Prix-sang.

Grand Prix-sange blandt store maskiner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce