Generende blinklys fra tyske vindmøller lukkes ned

De store vindmøller syd for grænsen er op til 180 meter høje. De er meget synlige om dagen, og deres røde blinkende lamper gør dem om muligt endnu mere synlige i de mørke timer. Arkivfoto: Uwe Iwersen

Generende blinklys fra tyske vindmøller lukkes ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny teknologi vil reducere timerne, hvor der blinker røde lamper fra de høje tyske vindmøller syd for grænsen, med 95 procent. 31 tyske møller vil blive opgraderet. Det er ikke noget vi skal, men noget vi gør, siger forretningsfører fra Bürgerwindpark Grenzstrom, Peter Steffens.

TØNDER/JEJSING: Nærmer man sig Tønder og grænsen fra nord i de mørke timer, mødes bilister i nattetimerne af et blinkende hav af røde lamper. De kan i klare nætter ses på mange kilometers afstand. De blinkende lygter advarer flytrafikken om de hundredevis af store vindmøller, der er opstillet i området. De kraftige røde lyssignaler har været været til stor irritation hos mange og ført til en del klager. Men nu er der udsigt til bedring.

- I år og næste år vil firmaet Airspex GmbH opsætte radarsystemer på Vestkysten, der gør det muligt at slukke for de blinkende lamper på vindmøller i 95 procent af tiden. Borgere og kommuner har i årevis klaget over det stærke røde lys, skriver Flensborg Avis.

Direktør for Airspex, Thomas Herrholz, siger til avisen, at hans virksomhed som blot et af to firmaer i Tyskland har hentet erfaringer fra installerede anlæg.

- Vores er opsat i Langenhorn-området i Nordfriesland (25 km syd for grænsen, red.). Nu har vi fire projekter, som vi realiserer i år og næste år. De vil dække fra Sydtønder i nord til Marne i den sydlige del af Dithmarschen Amt. Vi installerer radarsystemer, der gør det muligt at styre det blinkende røde lys, så det kun tænder, når der rent faktisk er et fly i nærheden, siger Thomas Herrholz.

De blinkende røde vindmøllelamper på den tyske side af grænsen kan på en klar aften ses i mange kilometers afstand fra dansk side. Foto: Bjarne Lund Henneberg
De blinkende røde vindmøllelamper på den tyske side af grænsen kan på en klar aften ses i mange kilometers afstand fra dansk side. Foto: Bjarne Lund Henneberg

Klar i Süderlügum

En af de fire projekter, som direktøren omtaler, er de tre lokale tyske vindmølleparker umiddelbart syd for grænsen. Her er rejst 31 store møller, og de står nu til at blive udstyret med den nye teknologi.

- Det er ikke noget vi skal, men det er noget vi gør for at mindske generne. Men vi har faktisk ikke fået nogen klager, siger direktør for Bürgerwindpark Grenzstrom, Peter Steffens.

Etableringen af radarudstyret vil ifølge ham kræve en engangsinvestering pr. mølle på mellem 7000 og 8000 Euro og dermed et samlet beløb på rundt regnet 1,8 mio. kr.

Dertil skal lægges en årlig lejeudgift for udstyr på 9000 kr. pr. mølle, og dermed en samlet årlig udgift på 280.000 kr. for de tre vindmølleparker.

Dæmpet lys

I modsætning til de mange hundrede blinkende, tyske vindmøller befinder der sig kun seks store danske møller i grænseområdet. De er taget i brug i februar i år, og selv om de er lige så høje som flere af de tyske møller, er lysgenerne fra de danske møller langt fra så massive.

- Det har da gjort indtryk på os, at man næsten ikke kan se de danske møller. Men det skyldes, at den danske lovgivning er anderledes end den tyske. Faktisk mener jeg, at der burde være en EU-standard for den slags, påpeger Peter Steffens.

Godt nyt

Udsigten til, at det blinkede røde hav syd for grænsen bliver reduceret væsentligt, er godt nyt for formanden for Jejsing Borgerforening, Mogens Gabs. Han er ikke overrasket over, at at de danske møller forstyrrer langt mindre end de tyske.

- Vi har hele tiden vidst, at de danske møller vil have et mere afdæmpet og moderat lys, blandt andet fordi de er afskærmet. Det har Eco Partner, der opført møllerne, hele tiden forklaret. Men jeg er da glad for, at man fra tysk side nu vil slukket lyset helt. Det er godt nyt. Man kan kun spørge sig, hvorfor det ikke er sket forlængst, siger Mogens Gabs.

Peter Steffens regner med, at aftalen med Airspex GmbH falder på plads om kort tid og at alle 31 vindmøller, som de tre lokale parker har opstillet, vil være udstyret med den nye teknologi inden udgangen af 2019.

Generende blinklys fra tyske vindmøller lukkes ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce