Gammel fæstegård får præmie

Hans Berend Fedderesen modtager her det synlige bevis på præmieringen af Søndergaard. Det er formand Jørn Petersen, der overrækker. Bagved ses fra venstre Leif Christensen, Grethe Müller, Henning Petersen, Peter Sönnichsen og Finn Andresen.Foto: Betina Skjønnemand

Gammel fæstegård får præmie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foreningen til Bygningskulturens fremme på Højeregnen, præmierede fredag eftermiddag en af egnens tidligere fæstegårde i Nørre Sejerslev.

Nørre Sejerslev: Der er et ordsprog, der lyder "at være gammel i gårde".

Om udtrykket stammer fra en gammel gård er tvivlsomt, men Søndergaarde i Nørre Sejerslev kvalificerer i hvert fald til titlen af gammel gård.

Søndergaarde omtales allerede i 1600-tallet, og i 1650 blev den endda "kongelig ejendom". Siden nedbrændte gården, men blev genopbygget i 1880'erne, og ejendommen er i 1904 moderniseret - igen efter en brand.

Nutidens Søndergaarde bliver præmieret af Foreningen til Bygningskulturens fremme på Højeregnen, der hvert år præmierer en lokal bygning, der har "gennemgået en hensigtsmæssig istandsættelse", som reglerne lyder.

Så Søndergaarde falder i virkeligheden lidt udenfor, hvad foreningen normalt præmierer. Men det er der en god grund til, fortæller foreningens formand, Jørn Petersen.

- Vi havde nogle bygninger på tapetet, men vi synes ikke rigtig, at de var helt færdige. Det er nok nogle af dem, vi skal kigge på til næste år. Så valgte vi at belønne Søndergaarde, fordi gården fortsat er så velholdt, selvom der i en årrække ikke har boet nogen i dagligdagen. Det synes vi er prisværdigt, at man holder bygninger i stand, selvom man ikke bor i dem, forklarer Jørn Petersen.

Foreningen for bygningskulturens fremme på Højeregnen
Foreningen blev dannet den 17. december 1991.

Siden 2004 har foreningen hvert år (med undtagelse af ét enkelt) præmieret en bygning for at have gennemgået en hensigtsmæssig istandsættelse.

I år går hæderen til Søndergaarde i Nørre Sejerslev.

Tidligere har foreningen blandt andet præmieret Højer Vandtårn, Design Højskolen Højer og Ohlsens Gård i Østerende.

Med hæderen følger en messingplade og 15.000 kroner.
Hans Berend Feddersen med messingpladen der, sammen med 15.000 kroner, følger med præmieringen.Foto: Betina Skjønnemand
Hans Berend Feddersen med messingpladen der, sammen med 15.000 kroner, følger med præmieringen.Foto: Betina Skjønnemand

Kun sparsomt beboet

Tidligere var Søndergaarde et driftigt sted. I 1940'erne og 1950'erne var der således ansat flere karle og tjenestepiger. På dagens Søndergaarde er der lidt anderledes stille.

Det er kun ejendommens jord, der drives i dag. Søndergaardes ejer, Hans Berend Feddersen, har indtil for nyligt haft bopæl i Bruxelles, men han og familien har boet på Søndergaarde flere uger om sommeren for at tage del i høsten. Nu bor familien dog igen fast på Søndergaarde.

Foreningen til Bygningskulturens fremme på Højeregnen overrakte fredag eftermiddag den lille messingplade, der bevidner præmieringen til Søndergaarde ejere. Med præmieringen følger et pengebeløb på 15.000 kroner.

- Vi har præmieret bygninger siden 2004. Der har dog været et enkelt år, hvor vi har sprunget over, fordi der ikke var egnede bygninger. Vi holder ret stærkt på, at arbejdet med bygninger skal være af en høj håndværksmæssig kvalitet, og der skal også være brugt de rigtige materialer. Et gammelt hus skal for eksempel ikke have plastikvinduer. Der skal være en vis kvalitet hele vejen igennem, understreger Jørn Petersen.

Tidligere har foreningen blandt andet præmieret Højer Vandtårn, Design Højskolen Højer og Ohlsens Gård i Østerende.

Gammel fæstegård får præmie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce