Fotograf modtog Rotarys fornemste hæder

På billedet ses fra venstre den afgående præsident Christiane Plischke, i midten fotograf og nu Paul Harris Fellow, Karen Ahrenkiel, og til højre den nye præsident Sonja Kling med præsidentkæden om halsen. PR foto

Fotograf modtog Rotarys fornemste hæder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fotograf Karen Ahrenkiel udnævnt til Paul Harris Fellow. Sonja Kling afløser Christiane Plischke som præsident i rotaryklubben i Tønder.

Tønder: Rotaryklubben i Tønder har skiftet præsident. Ny præsident er Sonja Kling. Hun afløser Christiane Plischke.

I forbindelse med præsidentskiftet fik den afgående præsident sit navn på præsidentkæden, hvor hun nu står sammen med alle de tidligere præsidenter.

Ved samme lejlighed blev fotograf Karen Ahrenkiel udnævnt til Paul Harris Fellow, der er Rotarys fornemste udmærkelse. Det sker som hæder for en mangeårig og særlig indsats for Rotary og Rotarys idealer. Karen Ahrenkiel har været medlem af Rotary i 18 år.

Anderæs

Aktuelt er Rotary Tønder i gang med optakten til det anderæs, som klubben har arrangeret til afholdelse i forbindelse med Gak-gak i gågaden i Tønder lørdag 3. august.

Her vil forventeligt godt 3000 ænder svømme om kap til Rotarys anderæs. Anderæset afholdes i Vidåen fra broen/Søndergade til rådhuset til fordel for nogle gode formål.

I løbet af de næste uger bliver der i Tønder ved Kvickly, Rema 1000 og på gågaden samt andre steder i Tønder kommune solgt 3000 ænder med lodder til alle de, der vil støtte en god sag. Der er 40 sponsorænder til lokale virksomheder.

Rotary Klub Tønder har p.t. 58 medlemmer, og hører dermed til de største i Syddanmark. Der er klubmøde hver mandag aften.

Fotograf modtog Rotarys fornemste hæder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce