Forventningens glæde: 14 timers Aktiv Event på lørdag

Løgumkloster Frivillige Brandværn er én af 28 foreninger der deltager i 14 Timers Aktiv Event i Løgumkloster på lørdag den 27. april. Arkivfoto

Forventningens glæde: 14 timers Aktiv Event på lørdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LØGUMKLOSTER: Arrangørerne står for anden gang bag en aktivitetsdag, hvor vidt forskellige foreninger i Løgumkloster præsenterer sig. Det sker nu på lørdag fra klokken 10 til 24. 14 timers Aktiv Event blev sidste år besøgt af godt 850 gæster og derfor er forventningerne da også høje i år - høje, men realistiske.

28 foreninger deltager og tilbyder aktiviteter man ikke plejer at opleve i foreningerne.

På programmet er der for eksempel disco-kegling og neonlys-badminton, side om side med BMX og brandværn.

Stig W. Andersen er tovholder for arrangementet, og han glæder sig til dagen, hvor alle er velkomne, og hvor formålet er at få flere til at være aktive:

- Det er primært tænkt som en sjov dag, hvor alle aldre kan prøve alle mulige foreningstilbud og så se, hvad de synes er sjovt. Det er godt for foreningerne at vise sig frem, men for mig handler det om at få flere mennesker til at forstå hvor mange forskellige foreninger vi har, og hvad man alt kan gå til her i Løgumkloster og omegn, siger tovholderen, der håber at der lørdag kommer mange til Klosterhallen og deltager i foreningernes tilbud.

Mens der sidste år var 21 foreninger med, er der i år 28 foreninger, som byder sig til med forskellige aktiviteter. Der er arrangeret fællesspisning i løbet af dagen, så familierne ikke behøver at tage hjem og lave aftensmad. Dermed har arrangørerne gjort hvad de kan for at give familier, børn, unge og voksne mulighed for at bevæge sig mest muligt og deltage i så mange af de 14 timer, som de har lyst til.

Forventningens glæde: 14 timers Aktiv Event på lørdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce