Forløsning hos FC Sydvest efter uafgjort opgør

FC Sydvest formåede at spille lige op mod topholdet Brabrand. FC Sydvest var endda foran med 2-1, men et straffespark kort inden pausen fik sat en stopper for de tre point. Arkivfoto: Flemming Andersen

Forløsning hos FC Sydvest efter uafgjort opgør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Sydvest 05 drog lørdag til Brabrand. Det sønderjyske mandskab havde inden opgøret ikke haft meget held med sig i 2. division, men cheftræner Hans Henrik Andreasen forventede, at det var en modstander, de kunne spille op med.

Tønder/Brabrand: FC Sydvest fightede igennem hele kampen, og ville gerne have haft de tre point med hjem, men et straffesparksmål fra Brabrand kort før pausen, lukkede målscoringerne, og kampen endte 2-2.

I første halvleg kunne man godt se, at det var Brabrand, der holdt til i toppen af 2.division. De havde let ved at komme til chancer og sad på det meste af spillet. Der skulle dog gå 25 minutter, før den første scoring kom på tavlen. Det var Brabrands Malte Færge, der fik prikket hul på bylden.

- Vi kommer bagud i første halvleg, og er egentlig på hælene nogle gange, fordi vi ikke lige får lukket ordentligt ned for deres opspil, udtaler cheftræner Hans Henrik Andreasen.

Blot ti minutter senere lykkedes det alligevel FC Sydvest at komme op i den modsatte ende, hvor det nu var Marco Hansen, som fik udlignet til 1-1. FC Sydvest kom derefter på sejrskurs, da de allerede to minutter efter fik scoret på en standardsituation. Det var anfører Jeppe Schultz i det 37. minut til 2-1 i FC Sydvests favør.

- Begge mål er efter standarder, og der har vi lidt at skyde med i øjeblikket, så længe Schultz, Blom og William er til stede. Men standarder vægter vi rigtig højt, da vi godt ved, at man kan vinde en kamp på et hjørnespark, fortsætter Hans Henrik Andreasen.

Da første halvleg lakkede mod enden, skulle Brabrand alligevel have sit at sige. De fik i det 45. minut et straffespark, som selv samme Malte Færge sparkede ind til 2-2.

Anden halvleg havde FC Sydvest 05 fået bedre fat i kampen defensivt, men igen var det Brabrand, der havde de største muligheder. Dog havde Marco Hansen en god mulighed for at sætte FC Sydvest i front, men fik ikke udnyttet muligheden til FC Sydvests fordel.

Kampen endte 2-2, hvilket betyder, at FC Sydvest endelig fik point igen, og cheftræner Hans Henrik var derfor også tilfreds med præstationen.

- Alt i alt var det et fighterpoint og lidt en halv sejr, når vi kører herop, og ikke har vundet eller fået point i et godt stykke tid. Så at komme op og gøre det godt mod et af topholdene gør, at det er et rigtigt vigtigt point for os, og det er jeg ovenud tilfreds med, afslutter Hans Henrik Andreasen.

Forløsning hos FC Sydvest efter uafgjort opgør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce