Foreningers tilskudsregler får et eftersyn

Kultur- og Fritidsudvalgsformand René Andersen vurderer at der er gode muligheder for, at man kan gøre tilskudsreglerne lettere. Initiativet 'Bevæg dig for livet' har som målsætning at gøre 4000 flere borgere fysisk aktive i Tønder Kommune. Arkivfoto: Lene Esthave

Foreningers tilskudsregler får et eftersyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med Tønder Kommune som visionskommune i "Bevæg dig for livet" er der også lagt op til, at de lokale regler for tilskud til foreninger skal kigges efter i sømmene.

TØNDER KOMMUNE: Det kan snart blive mere overskueligt for en del foreninger at klare hverdagen. Det er i hvert fald målsætningen for den gennemgang af tilskudsreglerne for de såkaldte folkeoplysende foreninger, som flere udvalg i Tønder Kommune i øjeblikket er i gang med. Ambitionen er, at de lokale tilskudsregler skal gøres lettere og mere gennemskuelige.

En af de lokale tilskudsregler, som Tønder Kommune selv nævner som en nuværende, mulig barriere for øget aktivitet, er den såkaldte '25-års-regel'. Den betyder at tilskud ydes til foreninger for hvert medlem, der er under 25 år - men det kan blive en hindring i forhold til at skabe mere aktivitet, hvis det ikke også er attraktivt at lave tilbud til medlemmer over 25.

Det håber formand for Kultur- og Fritidsudvalget, René Andersen (V), at man nu kan gøre noget aktivt ved:

- Indgangsvinklen er, at vi i Tønder Kommune er visionskommune for "Bevæg dig for livet" - og i grundlaget for det står der, at vi skal have en tilskudsmodel, som passer til netop "Bevæg dig for livet". Tilskudsmodellen er ikke blevet revideret i mange år, så det giver god mening, at vi bruger anledningen til at se det efter, forklarer han.

Folkeoplysende foreninger
En folkeoplysende forening er defineret som en forening, der er godkendt under folkeoplysningsloven.

Foreningerne tilbyder enten frivilligt foreningsarbejde, for eksempel i idrætsforeninger, spejderklubber og lignende - eller folkeoplysende voksenundervisning, som man kender det fra aftenskoler.

Folkeoplysende foreninger kan søge om tilskud til medlemmer, der er under 25 år.

Hver kommune har sine egne, lokale regler for godkendelse og omfang af disse tilskud, og det er det reglement, som Tønder Kommune i øjeblikket giver en opdatering.

Det hele kom i gang, efter Tønder Kommune blev visionskommune for 'Bevæg dig for livet'. Det er et initiativ, der i Tønder Kommune har til målsætning at gøre 4000 flere borgere fysisk aktive.

Idéudviklingen er stadig i gang, og blandt andet '25-års-reglen' har været genstand for en del diskussioner indtil nu:

- Jeg har endnu ikke helt faste og konkrete eksempler på, hvad vi letter på - for så langt er vi ikke i processen endnu. Men vi har for eksempel diskuteret '25-års-reglen' meget. Vi ser blandt andet på, om man kan udforme reglerne sådan, at man påskønner, at der laves flere tiltag til borgere over 25 år, men vi er alle enige om målet: Det er, at flere skal ud at bevæge sig, slår han fast.

Fast er det dog også, at den økonomiske side af tilskuddene bliver den samme. Der er ikke lagt op til, at foreningerne får flere tilskudspenge at dele - blot at det bliver nemmere at have med ansøgningerne at gøre.

Foreningers tilskudsregler får et eftersyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce