Foreninger markerer 100-året for 1. Verdenskrig

Historisk Forening for Løgumkloster Kommune er blandt ansøgerne. De søger om tilskud til mindearrangementer flere steder - blandt andet på krigsfangekirkegården, hvor dette foto er fra. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Foreninger markerer 100-året for 1. Verdenskrig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En pulje på 100.000 kroner er på vej til lokale foreninger, der vil markere 100-året for 1. Verdenskrigs afslutning.

TØNDER: I alt syv ansøgninger tikkede ind, da Tønder Kommune havde ansøgningsfrist på en pulje, der skal støtte lokale arrangementer, som markerer, at det i år er 100 år siden 1. Verdenskrig sluttede. Foreningerne har til huse i hele kommunen, og er på plads med ganske forskellige arrangementer. Det glæder kulturkonsulent Mette Nielsen fra Tønder Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling, der er med til at administrere puljens midler.

- Jeg glæder mig til at se, hvordan det går med projekterne. Jeg synes, det er virkelig godt, at de vil noget, som er så forskelligt. Kulturelt Forum står bag det hele, og det er nu op til dem at klare udmøntningen af pengene, forklarer hun.

Her er ansøgerne - og hvad de vil
Toftlund Lokalhistorisk Forening og Arkiv søger tilskud til et mindearrangement med foredrag.Historisk Forening for Løgumkloster Kommune søger tilskud til mindearrangementer med forskellige foredrag.

Tønder Kulturskole søger tilskud til aktiviteter, workshops og koncerter om fred.

Lokalhistorisk Forening for Gl. Tønder Kommune søger tilskud til en guidet bustur rundt i Tønder Kommune, hvor steder med relevans for 1. verdenskrig besøges samt midler til en mobil udstilling om 1. verdenskrig.

Historisk Forening for Skærbæk og omegn søger om tilskud til et kirkearrangement samt et foredrag.

Møgeltønder Forsamlingshus søger om tilskud til et mindearrangement med musik og foredrag.

Hurtig reaktion

Kulturelt Forum kom på banen, da økonomiudvalget fik idéen til at oprette puljen. Nu skal medlemmerne til at fordele de 100.000 kroner.

- Det hele er gået enormt hurtigt. Det gik hurtigt, da idéen først blev vedtaget, og Kulturelt Forum fik opgaven med at markedsføre tiltaget, forklarer Mette Nielsen.

Hvem der får penge, og hvor mange, bliver afgjort den 28. maj.

Foreninger markerer 100-året for 1. Verdenskrig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce