Forberedelse kommer bag på nye politikere

Den ny kommunalbestyrelse i Tønder tiltrådte 1. januar 2018. Blandt de 31 politikere, der blev valgt, var der 12 nye. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Forberedelse kommer bag på nye politikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var den 1. januar sidste år, at den nye kommunalbestyrelse i Tønder havde første arbejdsdag. Flere af de nye medlemmerne har aldrig været i kommunalpolitik før, og det kommer bag på flere af dem, hvor meget forberedelse, det politiske arbejde kræver.

Tønder: Det er lidt over et år siden, at den nye kommunalbestyrelse trådte til, og for flere af de nye medlemmer har det været første gang, at de er med i kommunalpolitik.

En rundspørge, som JydskeVestkysten har foretaget blandt fem udvalgte politikere, viser, at flere af debutanterne er overraskede over mængden af forberedelse, som det kræver at være kommunalpolitiker. En af dem er Harald Christensen, Tønder, fra Socialdemokratiet.

- Der kommer mange oplysninger frem, som man skal sætte sig ind i og forholde sig til, siger han.

De konservatives Anette Abildgaard Larsen, Lydersholm, var i starten også overrasket over mængden af ting, som en kommunalpolitiker har brug for at sætte sig ind i.

- Jeg er overrasket over alt det, jeg havde brug for at sætte mig ind i, for at kunne gøre udføre mit politiske arbejde. Nu, efter det første år, er jeg mere fortrolig med de forskellige arbejdsgange, og føler mig næsten som en fisk i vandet. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke er gået ind i politik noget før, siger hun.

Der kommer mange oplysninger frem, som man skal sætte sig ind i og forholde sig til.
Harald Christensen (S), medlem af kommunalbestyrelsen i Tønder.
Blandt de nyvalgte i byråddsalen er den konservative Anette Abildgård Larsen (t.v.), LA's  Claus Hansen og Thomas Ørting Jørgensen fra Borgerlisten. Sidstnævnte ses her i en samtale med DF's Bent Paulsen (t.h.). Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Blandt de nyvalgte i byråddsalen er den konservative Anette Abildgård Larsen (t.v.), LA's Claus Hansen og Thomas Ørting Jørgensen fra Borgerlisten. Sidstnævnte ses her i en samtale med DF's Bent Paulsen (t.h.). Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager

Stor indflydelse

Selvom det kræver en stor mængde forberedelse at være lokalpolitiker, så er flere af debutanterne i kommunalbestyrelsen også overraskede over mængden af indflydelse, som man kan have på sager.

- Det har været et meget spændende og lærerigt år. Jeg er blevet positivt overrasket over, hvor stor indflydelse vi folkevalgte har, og hvor vigtigt det er for udmøntningen af beslutningerne, at vi har et stort politisk flertal bag, siger Anita Uggerholt Eriksen (V), Tønder.

Det samme gør sig gældende for Liberal Alliances Claus Hansen, Løgumkloster.

- Positivt har det overrasket mig, at man kan få indflydelse, hvis man har en saglig og konstruktiv tilgang til tingene, siger han.

På dagsorden

Andre har brugt deres indflydelse i kommunalbestyrelsen på at få sager på dagsordenen. Det gælder blandt andet Borgerlisten, der er den nye politiske kraft i byrådssalen.

- Borgerlisten har benyttet initiativ -og taleretten til at bringe sager og problematikker frem i lyset under de månedlige kommunalbestyrelsesmøder. Det har også fået andre på banen, og medvirket til, at der en gang imellem foregår egentlige holdningstilkendegivelser og debat, siger Thomas Øring Jørgensen (L).

Forberedelse kommer bag på nye politikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce