Festivalstemning i Løgumkloster Kirke

Årets FolkBALTICA har som tema, at arven skal deles. Og få gør det bedre end Concerto Copenhagen, der om nogen udvisker grænserne mellem genrer. Foto: FolkBALTICA

Festivalstemning i Løgumkloster Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den årlige Folkbaltica-festival skydes i gang onsdag, og med på plakaten er Løgumkloster Kirke, når ensembles Concerto Copenhagen spiller fredag.

LØGUMKLOSTER: Folkbaltica-festivalen blev onsdag skudt i gang over store dele af Sønderjylland og Slesvig-Holsten. Med den allerede udsolgte åbningskoncert i Alsion i Sønderborg tegner tilslutningen til festivalen lovende.

Fredag er Løgumkloster Kirke vært for en af den dansk/tyske festivals koncerter, når det klassiske ensemble Concerto Copenhagen giver koncert. Det er en af festivalens topnavne, og ensemblet er blandt de førende, når det kommer til den barokke musik.

Derfor tøver arrangør og kunstnerisk leder Harald Haugaard heller ikke med at kalde det en stor skalp for festivalen, at netop de er på plads:

- Det er stort at få dem med. Det her kunne kun lade sig gøre med hjælp fra Løgumkloster Kirke. Concerto Copenhagen er et af de førende ensembler i Europa, og vi er meget beærede over at have dem med, forklarer Harald Haugaard.

Særlig stil

Concerto Copenhagen er specialister i den tidlige musik og mestrer alle de tidlige genrer på én gang. Et af kendetegnene er, at de improviserer, og lader genrer som renæssance, barok og folkemusik flyde sammen.

Til koncerten i Løgumkloster Kirke spiller Concerto Copenhagen et program præget af italienske komponister som Corelli, Soler, Merula, Vivaldi og Uccellini. Men ensemblet bringer også den italienske 1600-tals-tradition med at improvisere over melodierne til koncerten. På den måde udvikler koncerten sig til en jamsession på baroksprog.

Folkbaltica afholdes frem til søndag - der er i alt 37 koncerter.

Festivalstemning i Løgumkloster Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce