Festivaldirektør på barsel: En flot festival, de har lavet

Kirstine Uhrbrand var fredag på Tønder Festival med sønnen Karl Johan. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Festivaldirektør på barsel: En flot festival, de har lavet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirstine Uhrbrand, der i øjeblikket er på barsel, er med på festivalen med sønnen Karl Johan. Hun roser den festival, som de frivillige og ansatte har fået stablet på benene.

Tønder Festival: En smilende dreng på fire måneder kigger op fra barnevognen. Drengen Karl Johan er iklædt en sparkedragt fra Tønder Festival, og om armen har han et grønt festivalarmbånd. I barnevognen ligger et folkevognsrugbrød i legetøjsudgave - en gave fra nogle af festivalens frivillige - og et høreværn.

- Vi har det godt, og han har det godt og er glad, fortæller Kirstine Uhrbrand efter at have placeret sig under et af de store træer ved open air-scenen, så Karl Johans barnevogn kan stå i skyggen.

Kirstine Uhrbrand, der er administrerende direktør for Tønder Festival, er i øjeblikket på barsel, og imens passer Bert Schultz direktørposten. Karl Johan er hendes og kærestens første barn.

Hun synes, det er spændende at have en baby med på festival.

- Det har været rimelig nemt, siger hun og nævner det nye rum, hvor man kan trække sig tilbage med små børn og skifte ble og amme.

Hun synes, hun har set mange gæster med små børn i år.

- Det er rart, at folk har mod på at tage børn med, fordi det er fremtidens publikum og frivillige, fortæller hun.

Kirstine Uhrbrand er i øjeblikket på barsel med sønnen Karl Johan. Hun vender tilbage på direktørposten den 1. december. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Kirstine Uhrbrand er i øjeblikket på barsel med sønnen Karl Johan. Hun vender tilbage på direktørposten den 1. december. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Savner det

Kirstine Uhrbrand regner med at være på festivalen alle dage. Hun lægger ikke skjul på, at det er anderledes end de gange, hun har haft direktøransvaret.

- Jeg savner det rigtig meget, og jeg har også mærket her, da vi kom ind i august, at det har kildet i maven, fortæller hun.

- Så har jeg alligevel også tænkt over, at det at opleve festivalen fra en publikumsvinkel, det, tror jeg, er meget sundt.

Kirstine Uhrbrand har i år både hørt koncerter og spist på nogle af madstederne. Hun vil blandt andet gerne høre Daniel Norgren.

- Jeg glæder mig til det hele. Jeg får hørt enormt meget musik i forhold til, hvad jeg plejer.

Hun føler, hun er privilegeret, at hun kan holde barsel fra en stilling som festivaldirektør, og hun sender ros i retning af Bert Schultz, festivalkontoret og de frivillige.

- Det er godt nok en flot festival, de har fået lavet, siger Kirstine Uhrbrand.

Hun vender tilbage til direktørposten den 1. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce