Feriekoloni får ansigtsløftning


Feriekoloni får ansigtsløftning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En donation på en halv million kroner har sat gang i en omfattende renovering af Hjerpsted Feriekoloni, der i næste uge gæstes af generalkonsul Henrik Becker Christensen, Flensborg.

HJERPSTED: Der bliver noget nyt at se på og et kendt ansigt at lytte til, når Hjerpsted Feriekoloni onsdag den 31. august klokken 19.30 inviterer til den årlige sommerkomsammen.

Feriekolonien, der drives af Dansk Skoleforening for Sydslesvig får denne aften besøg af generalkonsul Henrik Becker Christensen fra Flensborg. Han taler over emnet "Grænselandet set fra generalkonsulatet i Flensborg".

Henrik Becker Christensen har været konsul i Flensborg siden 1998. Han har tidligere været i Hjerpsted, helt i starten af hans embedsperiode.

- Så det bliver spændende at høre ham igen. Og der er jo også sket en del i Flensborg og Grænseregionen i de sidste par år, siger Karen Jessen, der er formand for komiteen bag feriekolonien.

Fantastisk beløb

Hun glæder sig ekstra til mødet, idet det også er en mulighed for at vise kolonien frem. Her er nemlig sket en del på det seneste. I øjeblikket er facaden mod nord ved at blive renoveret med nye vinduer, ny facade beklædning og overbygget terrasse. Et stort projekt.

- Vi i Hjerpsted komiteen søgte A.P Møller fonden og fik bevilliget 500.000 kr. Et helt fantastisk beløb. Jeg må sige, jeg troede ikke mine egne øjne, da brevet dumpede ind ad døren i december, lyder det fra Karen Jessen.

850 børn

I indeværende år har ca. 850 børn fordelt med 40 børn over 22 uger været på besøg i feriekolonien. De unge kommer primært fra de danske børnehaver i Sydslesvig.

Feriekolonien har sengeplads til 40 børn og otte voksne.

Hjerpsted koloni
Hjerpsted koloni
Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Hjerpsted koloni
Hjerpsted koloni
Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Steffan Müller (foto) fra virksomheden Skriver, Tønder, er sammen med kollega Johan Kurth i gang med at give Hjerpsted Feriekoloni en tiltrængt ansigtsløftning. Størsteparten af udgifterne afholdes af en donation fra A. P. Møller-fonden.
Steffan Müller (foto) fra virksomheden Skriver, Tønder, er sammen med kollega Johan Kurth i gang med at give Hjerpsted Feriekoloni en tiltrængt ansigtsløftning. Størsteparten af udgifterne afholdes af en donation fra A. P. Møller-fonden.
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Feriekoloni får ansigtsløftning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce