Får bilen konfiskeret: Narkobilist varetægtsfængslet for salg af stjålne cykler

Arkivfoto: Michael Bager

Får bilen konfiskeret: Narkobilist varetægtsfængslet for salg af stjålne cykler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TØNDER/ESBJERG: En 23-årig mand fra Tønder blev søndag aften anholdt for en række forhold i Esbjerg. For den unge tøndring begyndte det hele egentligt med, at han klokken 22.11 blev stoppet af politiet på OK-tanken på Ulvevej i Esbjerg for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer, og for at køre uden førerret.

Det er ikke første gang, den 23-årige bliver taget for de to ting, og politiet valgte derfor at beslaglægge den 23-åriges bil på stedet.

Men det var ikke det eneste mellemværende, som den 23-årige havde med ordensmagten. Da politiet kom frem til stedet, blev den 23-årige nemlig taget i at sælge stjålne cykler.

Varetægtsfængslet

De stjålne cykler har den 23-årige mand ifølge politiet et ret stort generalieblad for. Derfor blev den 23-årige anholdt, og mandag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg. Her er han blevet varetægtsfængslet i fire uger, forklarer politikommissær Ole Hillerup fra Politiet i Esbjerg:

- Han var i færd med at sælge stjålne cykler, da vi kom derud. Det var det, der gjorde, at vi i første omgang var efter ham, for han har solgt stjålne cykler i et stort omfang. Derfor blev han fremstillet i grundlovsforhør mandag eftermiddag.

At den 23-årige nu skal bag lås og slå i fire uger hænger sammen med, at han i forvejen er sigtet i en lang række sager om tyverier af cykler i Sydøstjylland:

- Varetægtsfængslingen kommer af, at han er sigtet i mange lignende forhold om cykeltyverier i Sydøstjylland. Her er gentagelsen det, som han er sigtet for - fordi der er så mange forhold om tyverier af cykler, at det har karakter af, at det er det, han ernærer sig ved, afrunder Ole Hillerup.

Får bilen konfiskeret: Narkobilist varetægtsfængslet for salg af stjålne cykler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce