FC Sydvest henter forsvarstalent i Superliga-klub

20-årige Jeppe Schultz er klar til at trække i FC Sydvest-trøjen. I Blue Water Arena i Esbjerg ses det unge forsvarstalent her sammen med EfB?s ungdomselitechef, Niels Erik Søndergård (t.v.) og Jørgen Kristensen, der er en del af FC Sydvests sportslige udvalg. Privatfoto

FC Sydvest henter forsvarstalent i Superliga-klub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg fB sender Jeppe Schultz på leje i FC Sydvest. Her skal det 20-årige forsvarstalent udvikle sig og hjælpe klubben væk fra bundregionen i 2. division.

TØNDER: 9. marts tager FC Sydvest hul på forårsturneringen i 2. division. Opgaven er at komme væk fra nedrykningszonen. I bestræbelserne på at stille med et stærkt mandskab har klubben forstærket sig.

Superliga-klubben Esbjerg fB sender Jeppe Schultz på lejebasis til FC Sydvest frem til sommer.

- Her skal det 20-årige forsvarstalent bygge videre på en god periode og forøge kampformen, skriver Esbjerg fB i en udsendt pressemeddelelse.

Jeppe Schultz skal efter et længere skadesforløb opbygge kampformen og øge spilletiden på seniorniveau.

- Jeppe har altid vist et stort potentiale på ungdomssiden, og vi ved, han har nogle spændende kvaliteter. Men nu handler det om, at han skal tage det næste skridt og få løftet sit spil. Vi har et godt samarbejde med FC Sydvest, hvor Hans Henrik Andreasen er cheftræner, så det er en rigtig god mulighed for alle parter. Vi er selvfølgelig alle interesserede i, at Jeppe får spillet mange kampe henover foråret, fortæller ungdomselitechef, Niels Erik Søndergård.

Vi ser meget frem til, at Jeppe kommer i gang hos os, da vi ved, han er en rigtig dygtig spiller.
Jørgen Kristensen, FC Sydvest

Godt samarbejde

FC Sydvest ser også frem til at få endnu en EfB-spiller i truppen.

- Først og fremmest er vi rigtig glade for det gode samarbejde, vi har med EfB. Vi ved lidt om, hvad vi går ind til, da Oliver Nielsen har været lejet hos netop EfB siden sommerferien, og dette med stor succes. Vi ser meget frem til, at Jeppe kommer i gang hos os, da vi ved, han er en rigtig dygtig spiller, siger Jørgen Kristensen, der er medlem af FC Sydvests sportslige udvalg.

FC Sydvest debuterer den 9. marts med en hjemmekamp mod Vejgaard.

FC Sydvest henter forsvarstalent i Superliga-klub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce