FC Sydvest blev snydt til sidst

Kasper Sørensen havde en del gode aktioner i løbet af kampen mod Ringkøbing, men FC Sydvest måtte desværre se de tre point fordufte i de afgørende minutter. Arkivfoto: Flemming Andersen

FC Sydvest blev snydt til sidst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Sydvest 05 Tønder tog onsdag aften mod Ringkøbing på hjemmebanen i Tønder. Målet var klart for FC Sydvest: Der skulle revanche til efter fadæsen fra sidste runde i 2. division, hvor det blev til et 5-1-nederlag i Dalum.

TØNDER: FC Sydvest var onsdag ikke klar fra start, men de hvidblusede kom hurtigt efter det. En dårlig start og 0-2 efter ni minutter blev vendt, men føringen på 3-2 holdt ikke hele vejen, da Ringkøbing fik skubbet bolden over linjen i de sidste minutter til slutresultatet 3-3.

- Igen starter vi ikke ordentligt ud. Det er lidt som om, at vi skal komme bagud før vi kommer i gang, men jeg synes vi kom godt efter det. Vi kom foran 3-2 og skulle endda have været foran med 4-2 eller 5-2, lyder dommen fra cheftræner Hans Henrik Andreasen.

Ringkøbing IF kom bedst fra start, da Martin Egelund efter blot seks minutters spil fik scoret til 1-0 for gæsterne. Ringkøbing fortsatte tendensen, og blot fire minutter efter var de igen på spil - denne gang var det Mikkel Jakobsen som fandt netmaskerne for gæsterne.

Comeback

Efter de to mål vågnede FC Sydvest op til dåd og fik sat sig på spillet.

Efter 20 minutters spil fik de også reduceret i kampen, det var her Jonas Hansen, som scorede til 1-2. FC Sydvest fortsatte presset mod Ringkøbing, og det gav pote. Senere i 1. halvleg fik FC Sydvest skabt en farlig chance som endte med at blive til et selvmål for gæsterne. Første halvleg endte 2-2 efter et flot FC Sydvest-comeback.

Dommerskøn

Anden halvleg bragte mere kontrol fra FC Sydvest, som fra start understregede, at de havde styr på tingene.

De fik allerede bragt sig i føring tre minutter inde i halvlegen, hvor FC Sydvests rutinerede Kasper Sørensen sendte hjemmeholdet i front med 3-2.

Efter at FC Sydvest havde haft spillet i deres favør gennem det meste af anden halvleg, blev det alligevel ufrivilligt spændende til sidst. Ringkøbing fik i det 88. minut skabt en stærk chance, og det endte med at bolden trillede i mål, efter Anders Larsen med en hånd til hjælp udlignede til 3-3.

Uheldigvis for FC Sydvest, så fik dommeren ikke set samme situation som hjemmeholdet, og målet blev dømt. FC Sydvest satte et hårdt pres i de døende minutter, men jagten på de tre point løb ud i sandet, og FC Sydvest måtte nøjes med 3-3 efter en kamp, der langt hen ad vejen lovede mere end resultatet antyder:

- Jeg synes, at alle spillerne gjorde en god figur over hele kampen, med undtagelse af de første ti minutter. Både Kasper Sørensen og Morten Beck spillede en god kamp, Morten er jo en lokal dreng og kom ind og gjorde det godt. Kasper spillede meget velovervejet og fik spillet en del pladser i opgøret, forklarer Hans Henrik Andreasen.

FC Sydvest blev snydt til sidst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce