Expelliarmus: Hogwarts flyttede til Tønder

Brødrene Bastian og Hannibal Boysen Popp er ud af en ægte Harry Potter-fan familie. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Expelliarmus: Hogwarts flyttede til Tønder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønder Bibliotekerne spredte Harry Potter-magi på både Toftlund, Skærbæk, Løgumkloster og Tønder Bibliotek i starten af vinterferien. Omkring 80 entusiaster lagde vejen forbi.

Tønder: Tirsdag formiddag var der magi i luften på Tønder Bibliotek.

Den flotte studiesal var fyldt med Harry Potter-fans i alle størrelser og afskygninger. Fælles for dem alle var, at de - udover en vis portion kærlighed til Potter-universet - også var i fuld gang med at lave tryllestave, hemmelige eliksir-bøger og andre magiske ting.

- Vores Harry Potter-workshops har været en stor succes. Her i Tønder har der stort set været fyldt, siden vi startede, og i Toftlund i går (mandag red.) havde vi nogen, der kom et kvarter før workshoppen startede, og som blev et kvarter efter, den var slut. Og de fik virkelig talt sammen og nørdet Harry Potter. Det var så dejligt at se, fortæller teamleder i Børn, Unge og Kultur i Tønder Kommune, Anne Eriksen.

Hun er ikke i tvivl om, hvorfor netop workshops med Harry Potter-tema er populære.

- Det er jo et univers, som vi alle kan nikke genkendende til. Bøgerne udkom, da jeg var barn, men er nærmest bare blevet mere og mere populære, så det er et univers, vi kan være fælles om, siger Anne Eriksen videre.

Det er første gang, biblioteket forsøger sig med et tema, der på den måde tager udgangspunkt i en litterær verden, men det er nok ikke sidste gang.

- Nu var workshoppen i Tønder den sidste i denne omgang, men måske vi prøver noget lignende en anden gang. Der har i hvert fald været mange forbi. Så mange, at det på nogle tidspunkter har knebet med pladsen, konstaterer Anne Eriksen.

Det er jo et univers, som vi alle kan nikke genkendende til.
Anne Eriksen, teamleder, om Harry Potter-universet.
Der var fyldt godt op ved bordet i studiesalen på Tønder Bibliotek, da der tirsdag var Harry Potter-workshop. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Der var fyldt godt op ved bordet i studiesalen på Tønder Bibliotek, da der tirsdag var Harry Potter-workshop. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Fan-familie

Ved bordenden af det lange bord i studiesalen på biblioteket sidder børnene Hannibal, Bastian og Bjørk på henholdsvis ni, 13 og 11 år. De er denne dag flankeret af mor, Christel Boysen Popp, og farmor, Karen Margrethe Boysen. Og de er alle i gang med at kreere Harry Potter-ting. Blandt andet tryllestave og bøger, der - når de er færdige - kan skjule hemmelige kærligheds-eliksirer.

- Det er en fælles interesse, vi har, og det har ligesom bredt sig som ringe i vandet, fortæller Christel Boysen Popp, der sammen med sin mand og børnene til dagligt bor i Aarhus.

De er i Tønder på vinterferie-visit hos farmor, der straks lurede, at det kunne blive hyggeligt, da hun så, at biblioteket tilbød Harry Potter-workshop.

- De er alle vilde med Harry Potter, og så er de oven i købet så heldige, at de skal til London og se Harry Potter-universet til marts, fortæller Karen Margrethe Boysen.

Det er Bastian på 13 år og Christel Boysen Popp, der er særligt engagerede i det magiske univers. Bastian har læst bøgerne flere gange, og både mor og søn har været på nettet og taget testen om, hvilket "hus", de hører til, hvis de skulle gå på troldmandsskole på Hogwarts.

- Vi kom begge i Hufflepuff. Og man kan desværre kun tage testen én gang. For vi ville jo nok helst være endt i Gryffindor ligesom Harry Potter, afslører Christel Boysen Popp.

Tryllestave og magiske bøger - der var masser af kreative sysler på biblioteket. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Tryllestave og magiske bøger - der var masser af kreative sysler på biblioteket. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Harry Potter-værksted i Tønder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Annonce
Annonce
Annonce