Et års fængsel: 18-årig dømt for rambuktyveri

Rambuktyveriet efterlod store skader hos Paulsens Solutions. Her tager indehaver Tais Paulsen skaderne i nærmere øjesyn dagen efter, at tyvene smadrede en minilæsser gennem butiksruden natten til den 7. februar. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Et års fængsel: 18-årig dømt for rambuktyveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er faldet dom i sagen mod en 18-årig mand, som var en af mændene bag et rambuktyveri i februar, hvor tre mænd kørte en minilæsser gennem en butiksrude i Skærbæk.

SKÆRBÆK/SØNDERBORG: To medgerningsmænd er fortsat på fri fod, men ved Retten i Sønderborg faldt der torsdag dom over den 18-årige Daniel Kudsk Hellbrandt, som har erkendt at have været med i et rambuktyveri i Skærbæk i februar. Her blev det til et års ubetinget fængsel for i alt tre indbrud.

Han var en af de tre mænd, der natten til den 7. februar styrede en minilæsser ind gennem butiksruden på elektronikforretningen Paulsens Solutions i Storegade i Skærbæk.

Rambuktyveriet anrettede store skader på forretningen, men udbyttet blev småt. Belært af tidligere indbrud har forretningen i Skærbæk sikret sig godt, og derfor slap de tre gerningsmænd primært afsted med demo-mobiltelefoner samt hovedtelefoner.

Demo-telefoner er kendetegnet ved, at de er låste og derfor noget nær ubrugelige.

I alt forsvandt der varer for cirka 10.000 kroner ved rambuktyveriet i Skærbæk.

Retten begrundede, at det er en formildende omstændighed, at han ikke tidligere har været straffet, og at han selv gik til politiet og erkendte det.
Rie Johansen, anklager.
Minilæsseren blev stjålet udenfor Skærbæk. Den 18-årige meldte sig selv den 28. februar og har erkendt sig skyldig i rambuktyveriet, ligesom han også har erkendt to andre indbrud. Privatfoto: Tais Paulsen
Minilæsseren blev stjålet udenfor Skærbæk. Den 18-årige meldte sig selv den 28. februar og har erkendt sig skyldig i rambuktyveriet, ligesom han også har erkendt to andre indbrud. Privatfoto: Tais Paulsen

Formildende omstændigheder

Den 18-årige meldte sig selv til politiet den 28. februar og har siden siddet varetægtsfængslet, oplyser anklager Rie Johansen.

Udover rambuktyveriet i Skærbæk har den dømte erkendt et indbrud i en villa i Sommersted, hvor han var én af de tre gerningsmænd bag tyveriet af elektronik og designerlamper for i alt 231.000 kroner. Desuden har den 18-årige også erkendt at have været med til et indbrud på Produktionshøjskolen i Rødekro, hvorfra en del computere blev stjålet.

At den 18-årige selv er gået til bekendelse, har ifølge anklager Rie Johansen været med til at korte straffen ned:

- Retten begrundede, at det er en formildende omstændighed, at han ikke tidligere har været straffet, og at han selv gik til politiet og erkendte det. Jeg synes, det er en udmærket straf, for det skal virke formildende, at man medvirker til, at sagen bliver oplyst, siger hun.

Et års fængsel: 18-årig dømt for rambuktyveri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce