Erhvervsvenlig: Tønder rykker op i top 10

Tønder er i top ti i hele landet, når det gælder erhvervsvenlighed. Billedet er fra kommunens for tiden største byggeplads, skolebyggeriet i Skærbæk, der løbet op i godt 100 millioner kroner. Det næststørste byggeri inden for kommunegrænsen netop nu er set ud fra budgettet den aktuelle udvidelse af kartoffelmelsfabrikken i Toftlund. Foto: Jacob Schultz

Erhvervsvenlig: Tønder rykker op i top 10

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For fjerde år i træk, forbedrer Tønder Kommune sin position som erhvervsvenlig kommune. Nu indtager Tønder Kommune med en samlet 9. plads, en placering i top 10 over landets mest erhvervsvenlige kommuner. Det viser Dansk Byggeris seneste kommuneanalyse.

TØNDER: Det kan godt være, at der er intern ballade omkring organisering af den samlede indsats for at fremme erhvervslivet i Tønder Kommune. Men når det kommer til erhvervsvenlighed, kan der ikke peges fingre af den kommunale forvaltning.

For fjerde år i træk, har Tønder Kommune netop forbedret sin position som erhvervsvenlig kommune. I Dansk Byggeris nyeste analyse, er Tønder for første gang rykket op i top 10 blandt landets 98 kommuner og indtager aktuelt en niendeplads.

Med den flotte niende plads må vi konstatere, at vi langt hen af vejen er rigtig godt med. Det er vi stolte over.
Henrik Frandsen (V), borgmester, Tønder Kommune

Stolt borgmester

I analysen bliver samtlige kommuner målt på 23 forskellige forhold, som har betydning for erhvervslivets muligheder for at udfolde sig. Ifølge Dansk Byggeri har kommunerne selv indflydelse på alle forhold, der indgår i undersøgelsen. Det gælder blandt andet byggesagsbehandling, arbejdsmarked og uddannelse, erhvervsaffald, udbud, samt skatter og afgifter.

- Analysen er meget omfattende og grundig. Fælles for de 23 parametre er, at de hver for sig - og især samlet - fortæller, om vi som kommune er lykkedes med at skabe optimale rammer for, at vores lokale erhvervsliv kan blomstre. Med den flotte niende plads må vi konstatere, at vi langt hen af vejen er rigtig godt med. Det er vi stolte over, siger Tønders borgmester Henrik Frandsen (V) i en udsendt pressemeddelelse.

Fællesskab

Dansk Byggeri har lavet kommuneanalyser de seneste otte år. I 2016 kom Tønder Kommune ind på en 20. plads. Forrige år indtog Tønder Kommune en 15. plads, mens det i 2018 blev til en 13. plads. Dermed fortsætter Tønder Kommune med at avancere. Det modtages med glæde hos Tønder Kommunes formand for teknik- og miljøudvalget, Bo Jessen (V).

- Det flotte resultat dækker over et tæt samarbejde og en meget konstruktiv dialog med vores lokale håndværkere. Det er i fællesskab, at vi skaber rammen for vækst i Tønder Kommune, siger han.

Vinderen er...

Den aktuelle analyser viser, at Billund Kommune er den mest erhvervsvenlige danske kommune i 2019. Det er tredje gang, at Billund løber med sejren. Første gang var i 2014 og anden gang i 2017. Billund har ligget i top ti i de otte år, Dansk Byggeri har udarbejdet analysen.

På en meget tæt andenplads er Thisted Kommune, der er sprunget fire pladser frem. På tredjepladsen ligger Holstebro Kommune, som er gået en plads tilbage i forhold til sidste år. Holstebro har i hele analysens levetid ligget i toppen.

I den modsatte ende af ranglisten, hvor altså de mindst erhvervsvenlige kommuner befinder sig, ligger Albertslund, Glostrup og Rødovre.

De tre andre sønderjyske kommuner, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev indtager placeringerne 16, 34 og 45 i den aktuelle opgørelse.

Erhvervsvenlig: Tønder rykker op i top 10

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce