Erhvervsråd efter kritik: Nyt slogan er meget mere end tre ord

Nu har vi fået en brandingprofil, som skal forene de mange ting og tiltag, vi har gang i, under én paraply, og det gør den ret godt, siger erhvervs- og udviklingsdirektør i Vækstråd Tønder, Lene Grønning. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Erhvervsråd efter kritik: Nyt slogan er meget mere end tre ord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønder Erhvervsråd tager til genmæle over for kritikken af rådets nye slogan - Rig på tur - der måske bliver hele Tønder Kommunes. Sloganet er meget mere end tre ord - det er en markedsføringsplatform, forklarer direktør.

TØNDER: Tønder Erhvervsråd har udsendt en pressemeddelelse, der går til forsvar for det nye slogan 'Rig på tur', der ellers har mødt temmelig massiv kritik.

Som en af de bærende søjler i Vækstråd Tønder, står Tønder Erhvervsråd bag Tønders nye slogan, der er gået hen og blevet landskendt på rekordtid.

Erhvervsrådet har arbejdet med at skabe en kernefortælling og en markedsføringsplatform, der kan rumme hele Tønder kommune og alle de mange tilbud og aktiviteter som hele kommunen byder på på en gang.

- Kernefortællingen og ideen bag det nye slogan er at tage ejerskab på ordet "tur" og bruge det aktivt i markedsføringen af Tønder Kommune. Mulighederne er uudtømmelige og der kan skabes et stort katalog af budskaber for Tønder ved brug af ordet "tur". Reelt er der ingen grænser for, hvad vi kan bruge vores tur-fortælling til, siger formand for Tønder Erhvervsråd, Henning Nielsen, i en pressemeddelelse.

Livet er ikke en lang optur, men vi har taget ejerskab på ordet "tur", hvilket er en rigtig god start.
Henning Nielsen, formand for Tønder Erhvervsråd

Ikke dyrt slogan

Erhvervs- og udviklingsdirektør i Vækstråd Tønder, Lene Grønning, tiltrådte jobbet den 1. august. Hun har derfor ikke været med til at sætte rammerne for det nye slogan. Men hun støtter op om det, fortæller hun.

Pressemeddelelsen fra erhvervsrådet skal sætte fokus på, at sloganet "rig på tur" er meget mere end tre ord.

- Det væsentligste er ikke sloganet. Det væsentligste er, at vi har fået en platform til at markedsføre og brande Tønder Kommune. Nu har vi fået en brandingprofil, som skal forene de mange ting og tiltag, vi har gang i, under én paraply, og det gør den ret godt, siger Lene Grønning, der ikke mener, at en kvart million for løsningen af opgaven og sloganet er en krone for meget.

- Aros Kommunikation (leverandøren af markedsføringsplatformen "Rig på tur", red.) har haft tre folk til at løse opgaven, tilføjer hun.

Tur-ejerskab

Tilbage til formanden i Tønder Erhvervsråd, som fortæller, at da man blev præsenteret for det nye slogan 'Rig på Tur', skulle det lige ind og vende.

- Når man får tænkt over, hvilke muligheder vi har for kommunikation med udgangspunkt i ordet "tur", så passer det virkelig godt til at beskrive Tønder kommune som et aktivt sted, siger Henning Nielsen, der erkender, at der også findes negativt ladede ord, der kan dannes med "tur".

- Sådan er det. Livet er ikke en lang optur, men vi har taget ejerskab på ordet "tur", hvilket er en rigtig god start, siger Henning Nielsen i meddelelsen.

Erhvervsråd efter kritik: Nyt slogan er meget mere end tre ord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce