Erhvervsprisen gik til firma fra Brøns

Fra venstre er det Birgitte Klippert og Sarah Røll fra Marieskolen, Dorthe Damgård Gerlach fra Kreditbanekn, borgmester Henrik Frandsen, Niels Laursen fra Laursen Grafik samt Zaza og Dan Hamann fra Brøns Maskinforretning,
Foto: Ludvig Dittmann

Erhvervsprisen gik til firma fra Brøns

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønder Erhvervsråd uddelte onsdag aften Erhvervsprisen 2016 til Brøns Maskinforretning.

AGERSKOV: - I virkeligheden er der tre vindere i aften, sagde borgmester Henrik Frandsen, da han onsdag aften skulle afsløre, hvem af de tre finalister, der skulle have Erhvervsprisen 2016 ved et arrangement på Agerskov Kro.

Det var op til de omkring 100 deltagere at afgøre, hvem der skulle have prisen, da vinderen blev fundet ved afstemning, efter Tønder Erhvervspris bestyrelse forinden havde valgt de tre finalister ud af et felt på 38 kandidater.

Det blev Brøns Maskinforretning ved Dan og Zaza Hamann, der løb med prisen foran Marieskolen og Laursen Grafisk, begge Tønder.

Forud for prisuddelingen sagde Henrik Frandsen, at han er stolt af at være borgmester i en kommune, hvor det er muligt at drive virksomhed med succes.

- Og stolt af, at man kan drive virksomheder, der udvikler sig, og at erhvervslivet tror på fremtiden, sagde borgmesteren, der også fremhævede den lave ledighed i kommunen.

Efter prisoverrækkelsen sagde Zaza og Dan Hamann, at det var meget overraskende og overvældende at vinde.

- Og det er super dejligt, at man også husker den del af kommunen, hvor vi har hjemme, sagde Dan Hamann, der blev suppleret af sin hustru:

- Prisen er også et stort skulderklap til vores medarbejdere, så vi skal nok sørge for, at prisen kommer dem til gode.

For anden gang

Det er andet år, at Tønder Erhvervspris uddeler en pris, og sidste år gik den til firmaet Kjellkvist.

Ud over en vandrepokal er prisen på 10.000 kroner, og i år var det Kreditbanken, der gav det beløb, hvilket borgmesteren også sagde tak for i sin tale.

Ud over prisuddelingen bød aftenens program på foredrag om teamwork.

Prisen er også et stort skulderklap til vores medarbejdere.
Zaza Hamann
Fakta
Brøns Maskinforretning

Brøns Maskinforretning har eksisteret i 42 år, og blev i sin tid startet af smed Frederik Hansen.

  • I dag ejer Dan og Zaza Hamann det meste af firmaet, som hans forældre endnu er en del af.


  • Firmaet har 30 medarbejdere.


Erhvervsprisen gik til firma fra Brøns

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce