Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Erhvervslinje hitter i Toftlund

Jennifer Olesen går i 8. klasse på Toftlund Distriktsskole. Hun er en af de elever, der er glad for erhvervslinjen, som skolen udbyder. Hver torsdag er hun i praktik hos den lokale slagter Slagter Popp. Foto: André Thorup

Erhvervslinje hitter i Toftlund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dette skoleår har elever på Toftlund Distriktsskole kunnet vælge en erhvervslinje, og den er blevet et hit. 25 elever er i øjeblikket i praktik en dag om ugen.

Toftlund/Agerskov: På Toftlund Distriktsskole kan elever, der ønsker det, nu prøve sig af i det lokale erhvervsliv. Skolen tog således hul på en ny erhvervslinje efter sommerferien. Den har 25 elever valgt, og i øjeblikket er de en gang i ugen i praktik hos lokale erhvervsdrivende.

- I forbindelse med skolereformen, skal man åbne skolen ud mod det lokale samfund, og det ville vi prøve at gøre i kraft af at få et større samarbejde med det lokale erhvervsliv, fortæller Helle Søe, der er vicedistriktsskoleleder i Toftlund.

Skolen kalder tiltaget for "Partnerskab for fremtiden". Det hele startede med en aften i januar, hvor skolen og erhvervslivet mødtes for at se, hvad de kunne bruge hinanden til.

Efterfølgende blev der lavet et erhvervskatalog på skolen, hvor lærerne kan se, hvilke virksomheder, der er interesserede i at byde ind med for eksempel praktikpladser. I kataloget er der nu godt 40 virksomheder fra området.

Helle Søe oplever, at en række børn har glæde ved at se, at der venter noget efter skolen.  

- Det gør også, at børnene kommer til at tænke skole på en anden måde, og mange kan bedre se idéen i at gå i skole, når de også kan se den praktiske dimension i det, siger viceskolelederen. 

- Det giver dem nogle succesoplevelser, som al teori viser, at det kan de føre tilbage til skolen, fortæller hun.

Slagter Popp på skoleskemaet
Tre linjer
Toftlund Distriktsskole kører nu med tre linjer for de ældste elever. De kan vælge mellem:En kunst og kultur-linje, en idrætslinje og en erhvervslinje.

På erhvervslinjen er eleverne blandt andet i praktik hos lokale virksomheder. De kommer også til at besøge EUC Syd i Tønder.

Jobmesse

Den 18. september er Toftlund Distriktsskole vært ved en jobmesse, hvor over 30 virksomheder og fem uddannelsesinstitutioner deltager. Helle Søe er imponeret over tilslutningen, og skolen får blandt andet besøg af Toftlund Maskinfabrik, lokale håndværkere, Slagter Popp, den kommunale tandpleje og Toftegårdens plejecenter.

Med messen vil skolen gerne vise eleverne de jobmuligheder, der er lokalt.

- Det er ikke nødvendigt, at man skal rejse til Århus eller København med det samme for at få jobs. Der er mange spændende jobmuligheder i lokalområdet, siger Helle Søe.

På januar-mødet fortalte lokale virksomheder, at det var svært at skaffe lærlinge, og hvis skolen kan hjælpe der, gør den det gerne.

- Det er også en kommunal indsats at få flere til at vælge de lokale jobs og vælge erhvervsvejene og dermed skaffe lærlinge til alle de virksomheder, vi har i Tønder Kommune, siger Helle Søe, der forventer, at erhvervslinjen er kommet for at blive.

- Det har været meget positivt, og eleverne er meget glade for den, fortæller hun.

Skolen har tilmeldt "Partnerskab for fremtiden" til DM i skoleudvikling, der bliver afgjort i november.