El-forbindelse: Her kræver Tønder omstridt kabel gravet ned

Sådan vil de nye elmaster komme til at se ud fra Idomlund i nord til Niebüll i syd i de områder, hvor de ikke graves ned. Arkivfoto

El-forbindelse: Her kræver Tønder omstridt kabel gravet ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På minimum to strækninger, henholdsvis øst om Sølsted Mose og fra Store Emmerske til landegrænsen, kræver Tønder Kommune Energinets planlagte 400 kV-elforbindelse gravet ned i jorden.

TØNDER: Står det til Tønder Kommune kan Energinet godt finde de store spader og entreprenørmaskiner frem. Selskabets planlagte højspændingsledning skal nemlig minimum graves ned på to strækninger i den foreslåede linjeføring ned gennem Tønder Kommune.

De to strækninger er henholdsvis fra Løgumklostervej nord for Bredebro til Adelvadvej øst for Tyvse (delstrækning A), samt fra Emmerskevej nord for Store Emmerske til den dansk tyske grænse (delstrækning B).

- Begge strækninger har samme prioritet, og det er som udgangspunkt vores minimumskrav om jordkabellægning, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, Bo Jessen (V).

Udspillet og anbefalingen om jordkabellægning, er formuleret i et svar til Energinet. Når netop disse to delstrækninger er udvalgt, skyldes det både hensyn til natur- og landskabsværdier (delstrækning A), samt hensyn til beboelse (delstrækning B), hvor landsbyer som f. eks. Sæd, Lydersholm samt Lille og Store Emmerske risikerer at kommer meget tæt på masterne.

Det er Energinet, der skal trække stregerne.
Bo Jessen (V), formand for teknik- og miljøudvalget, Tønder Kommune
Sagen
Energinet planlægger etablering af en 400 kilovolt højspændings-luftledning mellem Idomlund ved Holstebro over Endrup videre til Ribe og ned til Niebüll syd for den dansk-tyske grænse. Det drejer sig om cirka 500 master med en højde af omkring 35 meter.Sidste efterår offentliggjorde Energinet en rapport, der konkluderer, at der maksimalt kan nedgraves i alt 26 km højspænding på den 170 km lange strækning. Den rapport er netop nu ved at blive trykprøvet af eksterne eksperter.

Kritikken tog for alvor fart, da konsekvenserne og siden linjeføringen i foråret blev kendt, og sydjyderne kunne konstatere, hvordan masterne skulle gå igennem følsom og beskyttet natur. Den 7. maj arrangerede seks borgmestre en besigtigelsestur i et af de områder, hvor masterne efter planen skal opføres. Kun få landspolitikere dukkede op. Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) sendte afbud dagen før, men lovede at komme til møde i "nærmeste fremtid". Den 24. maj meddelte energiministeren, at han vil indkalde forligspartierne bag den nuværende beslutning om masteløsningen til nye forhandlinger for at afdække, hvilke andre muligheder, der er og økonomisk mulighed for. I begyndelsen af juni meddelte folketingsmedlem Henning Hyllested (EL), at han vil kalde ministeren i samråd om sagen.
Det rosafarvede område ned gennem Tønder Kommune er den korridor/tracé, som Energinet har udpeget til 400 kV-ledningen. De to skraverede områder er de to delstrækninger, hvor Tønder Kommune  kræver en jordlægning af el-forbindelsen. Skitse: Tønder Kommune
Det rosafarvede område ned gennem Tønder Kommune er den korridor/tracé, som Energinet har udpeget til 400 kV-ledningen. De to skraverede områder er de to delstrækninger, hvor Tønder Kommune kræver en jordlægning af el-forbindelsen. Skitse: Tønder Kommune

Dropper plan C

Mens Tønder altså spiller ud med en kabellægning af to delstrækninger, holder kommunen i øjeblikket igen med at komme med alternative forslag. De findes ellers, og er fra forvaltningen formuleret som "alternativ linjeføring C".

- Vi har valgt at tage dette forslag ud på nuværende tidspunkt. Der er ingen grund til at vi finder gode ideer til Energinet, siger Bo Jessen.

Den foreslåede alternative linjeføring går længere mod øst og dermed uden om blandt andet Øster Gasse og moseområderne omkring Sølsted. Linjeføring C vil ifølge oplægget overflødiggøre jordlægningen af delstrækning A, og imødegå en mulig komplikation med et fremskredent og stort anlagt projekt om produktion af medicinsk cannabis i Øster Gasse. Men plan C forbliver altså i hvert fald foreløbig i kommunens skuffe.

- Det er Energinet, der skal trække stregerne. Hvis de på et tidspunkt skulle vælge en anden linjeføring, skal vi nok kommentere på den, siger Bo Jessen.

Der foreligger ingen endelig tidsplan for, hvornår Energinet spiller ud med en endelig linjeføring af højspændingsledningen. Det forventes dog at ske i løbet af efteråret.

El-forbindelse: Her kræver Tønder omstridt kabel gravet ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce