Det lydløse rally ruller gennem Møgeltønder

De ser barske og støjende ud, men blandt elbilernes fordele er netop, at de er stille og ikke oser. Lørdag ruller de tavse køretøjer gennem Møgeltønder. Foto: Udviklingsråd Sønderjylland

Det lydløse rally ruller gennem Møgeltønder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

37 køretøjer er med, når den 8. udgave af det nordeuropæiske el-bils rally afvikles på lørdag. Bilerne kan ses i Slotsgaden i Møgeltønder ved middagstid.

TØNDER: 37 el-biler stiller til start i dette års udgave af det Nordeuropæiske El-bils rally. Det er ottende gang, at løbet afvikles. Lørdag foregår det primært på de sønderjyske landeveje, mens søndagens etaper køres syd for grænsen.

- Bilerne er alt lige fra toptunede serieproducerede biler til hjemmebyggede modeller, så der er masser at se på for de teknik interesserede, fortæller direktør for Udviklingsråd Sønderjylland (URS), Claus Schmidt.

Han er selv blandt deltagerne og sidder bag rattet på en Kia Soul EV-model.

 

 

 

 

 

Løbet er et orienteringsløb, hvor deltagerne udfordres på deres evne til at finde vej og løse mindre opgaver og manøvreprøver undervejs.
Claus Schmidt, direktør, Udviklingsråd Sønderjylland (URS)

Løbet tyvstartes i GreenTEC Campus i Engesande ved Leck i Kreis Nordfriesland på fredag. Her er fremvisning af el-biler samt præsentation af førerløse biler.

 

Lørdag gælder det selve rallyet, hvor de 37 deltagende biler passerer Schackenborg Slot i tidsrummet mellem kl. 12 til 13.

Senere på dagen "tanker" bilerne strøm ved Nyhavn, Aabenraa Havn, fra kl. 16.00. Dagens sidste etape starter kl. 17, hvor bilerne kører fra Aabenraa over Løjt Land og derefter til Flensborg. Søndag  køres der i Flensborg/Glücksburg området.

 

- Løbet er et orienteringsløb, hvor deltagerne udfordres på deres evne til at finde vej og løse mindre opgaver og manøvreprøver undervejs, oplyser Claus Schmidt i en udsendt pressemeddelelse.

Udviklingsråd Sønderjylland er partner gennemførelse af løbet, der har til formål at udbrede kendskabet til elektrisk drevne køretøjer.

- Særligt i den sønderjyske mekatronik klynge, er der mange virksomheder, der leverer elektronikdele og løsninger til el-biler og el-arbejdskøretøjer, påpeger Claus Schmidt.

 

Det lydløse rally ruller gennem Møgeltønder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce