Der er kommet flere frivillige til asylbørn

I juni 2016 var der 2 frivillige repræsentanter på Børnecenter Tønder og fem på Børnecenter Toftlund. Efter et informationsmøde i august har flere meldt sig, og der er i dag 8 frivillige i Tønder og 15 i Toftlund. Der kan dog stadig bruges flere frivillige, siger Dina Skjold.
Foto: Kitt Kragelund

Der er kommet flere frivillige til asylbørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere uledsagede, unge asylansøgere har fået en frivillig repræsentant til at støtte dem i asylansøgningsprocessen end tilfældet var i sommer. Der er dog stadig brug for flere frivillige repræsentanter.

TØNDER: I juni 2016 var der kun to frivillige repræsentanter tilknyttet Børnecenter Tønder, hvor uledsagede mindreårige asylansøgere bor, mens de venter på, at deres asylansøgning bliver behandlet. I dag er der otte frivillige repræsentanter, der varetager den unges asylsag og støtter gennem processen.

- Situationen er den, at vi i dag er otte frivillige repræsentanter. Det er godt, at vi er blevet nogle flere, og det går fremad, men vi kan sagtens bruge endnu flere repræsentanter, siger Dina Skjold, der er aktivitetsleder for de frivillige repræsentanter tilknyttet Børnecenter Tønder.

Hun oplyser, at man er repræsentant for et barn ad gangen. De mindreårige, der ikke har en frivillig repræsentant, får tildelt en af Røde Kors' ansatte repræsentanter, der ikke har mulighed for at tilbyde samme sociale tilstedeværelse, der giver tillid og tryghed.

En blandet flok

- I august havde vi et informationsmøde, og herefter kom der flere repræsentanter. Det er en blandet flok i aldersgruppen 30 til 65 år, nogle er pensionister og andre er på arbejdsmarkedet. Det er givende på alle måder at være repræsentant, synes jeg, fortæller Dina Skjold, der selv har fulgt og afsluttet en sag for en 14-årig dreng og nu venter på at få tildelt en ny uledsaget mindreårig.

- Det er dreng nummer fire, jeg var repræsentant for. Det svære kan være, når nogle sager ikke får den afslutning, man havde håbet på. Som repræsentant skal man netop støtte i den proces, og så skal man huske, at man ikke skal vurdere i sagen, men støtte den unge gennem den beslutning, der er truffet, tilføjer hun.

Fakta
Repræsentanter

Repræsentantskabsordningen hører under Røde Kors.

  • Man skal være mindst 25 år for at blive frivillig repræsentant for en uledsaget mindreårig asylansøger.


  • Som repræsentant ledsager og forbereder man den unge til møder i forbindelse med asylansøgningsprocessen, ligesom man er social med den unge.


  • Man kan læse mere og melde sig som frivillig repræsentant på www.rodekors.dk


Der er kommet flere frivillige til asylbørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce