Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Den uendelige historie: Byggegrunde i Branderup

Lokalrådet er sikker på at kunne sælge byggegrundene på Fyrvænget, hvis bare prisen bliver rigtig. Foto: Karin Lorenzen

Den uendelige historie: Byggegrunde i Branderup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden 2008 har lokalrådet i Branderup kæmpet for at få nedsat prisen på byggegrunde.

Branderup: Alt imens de frivillige i Branderup kæmper for at gøre deres landsby attraktiv for tilflyttere, pågår der en anden kamp for at få nedsat prisen på de byggegrunde, der er til salg i byen. Kampen begyndte allerede i 2008, hvor kommunen udpegede seks byggegrunde på Fyrvænget og satte dem til salg til en pris på 125 kroner pr. kvm.

- Den pris er bare alt for høj. Vi er jo i Branderup, siger Mie Thomsen, formand for Branderup Lokalråd.

- I Toftlund har man på et tidspunkt solgt byggegrunde til meget lave priser, og det har vi påpeget overfor kommunen. Her var kommunens svar, at man ikke må sælge byggegrunde billigere end kostprisen, før de har ligget byggemodnet i tre år. Men de vil ikke byggemodne grundene i Branderup, før de er solgt - så det er en uendelig historie, forklarer Kirsten Willadsen, der er medlem af lokalrådet.

Der er regler der skal overholdes
Vi tror på, vi kan sælge byggegrunde, hvis bare prisen er realistisk.
Kirsten Willadsen, medlem af Branderup Lokalråd.

Det er så ærgerligt

- I mange byer er det kommunen, der skal sørge for forskønnelse, mens vi gør det frivilligt i Branderup. Så er det bare så ærgerligt, at vi ikke kan få det her med byggegrundene til at lykkes. Vi tror på, vi kan sælge byggegrunde, hvis bare prisen er realistisk, og her er 125 kroner per kvadratmeter bare for dyrt, forklarer Kirsten Willadsen, der ikke lægger skjul på, at  hun og Mie Thomsen og resten af lokalrådet er ærgerlig over, at samarbejdet ikke er bedre.

 

Sagsbehandlingsbøvl

At lokalrådet overhovedet interesserer sig for byggegrundenes pris, skyldes, at Branderups borgere i 2007 udarbejdede en udviklingsplan, hvor der var ønske om at gøre byen mere attraktiv. Et af udviklingsprojekterne går på at sælge nogle byggegrunde i byen ved at løfte og forskønne området omkring Fyrvænget.  

Det arbejdet er i gang. Der er etableret en sø og en bålhytte for nogle år siden, og i løbet af 2018 vil lokalrådet påbegynde etablering af en by- og aktivitetspark, der både kommer til at indeholde skov, frugtlunde, multibane og udendørs fitness. En park som byens lokalråd har søgt midler til, og som frivillige vil investere tid og ressourcer i at etablere.

- På et tidspunkt fik vi fra kommunen stillet i udsigt, at lokalrådet kunne få byggegrundene med, når vi ville få overdraget arealet til by- og aktivitetsparken, men sådan gik det ikke, forklarer formanden for lokalrådet, Mie Thomsen.

 

Kommer ikke længere

- De er kommet frem til præcis det samme, som for to år siden. Faktisk ser det ud til, at kommunen slet ikke har et registreringssystem, der viser, at de før har behandlet den her sag. For der er hele tiden nye medarbejdere og jurister inde over. Vi kommer jo ikke længere, lyder det fra Kirsten Willadsen, der nu har reageret på den seneste afgørelse, fordi den lægger op til, at der ikke nødvendigvis behøver at være byggegrunde på arealet længere, og det er nyt.

- Vi skal i hvert fald ikke ud i, at der kommer nogen og køber jorden til noget helt andet! Så det har jeg skrevet til dem, understreger Kirsten Willadsen.