Den sociale pedel er brobygger og rollemodel

Bahzat Ahmad Atsh var en både glad og rørt modtager af Tønder Kommunes ungepris 2018, der blev uddelt for første gang tirsdag aften. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Den sociale pedel er brobygger og rollemodel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For godt tre år kom Bahzat Ahmad Atsh som flygtning fra det krigshærgede Syrien til Tønder. Siden fulgte familien efter. De havde mistet alt. Tirsdag aften blev Bahzat Ahmad Atsh hædret med Tønder Kommune ungepris.

TØNDER: Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd uddelte tirsdag aften fire priser. Står det til formanden for kommunens ungeudvalg, Allan Skjøth (V), var den pris, der blev uddelt til sidst, rosinen i pølseende og den vigtigste af alle. "Ungeprisen 2018", der blev uddelt for allerførste gang, tilfaldt Bahzat Ahmad Atsh. Det var et populært valg.

Bahzat Ahmad Atsh kom for godt tre år siden som flygtning fra det krigshærgede Syrien til Tønder. Siden blev han familiesammenført med hustruen og parrets tre børn. Bahzat Ahmad Atsh er uddannet advokat, og fungerer i dag som social pedel i boligområdet Nørremarksvej i Tønder, hvor mange tilflyttere bor.

- Du gør en stor forskel for mange unge, og du får hele familien. Du er brobygger og rollemodel for både børn, unge og voksne, sagde Allan Skjøth, under prisoverrækkelsen. Den sociale pedels indsats går langt ud over almindelig arbejdstid.

- Du er tilstede 24 - 7 (24 timer alle ugens syv dage, red.) sagde Allan Skjøth og nævnte bl.a., at Bahzat Ahmad drager omsorg for, at indvandreforældre kommer til skole hjem-samtale. Forleden havde han af egen drift 32 unge med i teatret for at vise dem denne del af dansk kultur.

Vi havde mistet alt, men vi fik livet tilbage her i Danmark. Mange hjalp os dengang. Det har betydet meget for os.
Bahzat Ahmad, social pedel og modtagere af ungeprisen 2018, Tønder
Ungeprisen
Tønder Kommunes ungepris, der blev uddelt første gang tirsdag aften, har fokus på kommunens unge og de initiativer, som virksomheder, foreninger og enkeltpersoner gør, for at unge i alderen fra 15 til 30 år får en uddannelse eller får et job. Prisen består af 5000 kroner samt et diplom og blomster.

Livet tilbage

Prismodtageren var synligt rørt af hæderen, og dedikerede straks prisen til de hjælpere, han har omkring sig. Takketalen på flydende dansk gjorde indtryk.

- Vi havde mistet alt, men vi fik livet tilbage her i Danmark. Mange hjalp os dengang. Det har betydet meget for os, sagde Bahzat Ahmad.

I alt ni personer og virksomheder var blevet indstillet i at modtage ungeprisen. En bredt sammensat dommerkomité havde nomineret tre til tirsdagens awardshow. Ud over Bahzat Ahmad var det Tanja og Per Vodder, ejer af Svend Wind Biler, Højer, for deres helt særlige indsats for at få unge i lære, samt Peter A. Petersen fra Emmerske Biler, der yder en ekstraordinær indsatsen i forhold til at få unge, der har det svært, ind på arbejdsmarked i praktikforløb og andre tiltag.

- Du ved, at alle unge har værdi, selv om de er lidt krøllet, sagde Allan Skjøth, da han præsenterede Peter A. Petersen og hans indsats. Bilmanden har i øvrigt tidligere vundet Tønder Kommunes sociale virksomhedspris.

Den sociale pedel er brobygger og rollemodel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce