Foto: Martin Franciere

De forfulgte og befølte os i over en time

De forfulgte og befølte os i over en time

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oplevelse: Politiet betragter en sag om blufærdighedskrænkelse fra Kloster Mærken som opklaret. Det forstår to 14-årige piger ikke. De fortæller, at de fredag under mærken blev forfulgt, krammet, befølt og kysset på. Og det hele endte med et knytnæveslag og skubberi.

LØGUMKLOSTER: JydskeVestkysten skrev onsdag, at politiet betraget en sag om blufærdighedskrænkelse begået af to udlændinge mod tre 14-årige piger under årets Kloster Mærken som afsluttet. Der var ikke noget om snakken, forlød det fra politiet.

– Sagen er lukket og slukket, sagde lederen af Tønder Lokalpoliti, Svend Erik Paulsen, i onsdagsavisen.

Det forstår to af de tre 14-årige piger ikke. JydskeVestkysten har talt med pigerne, der her kommer med deres beskrivelse af hændelsen, der ikke var en enkeltstående hændelse - men strakte sig over en times tid. Pigerne ønsker at være anonyme.

Fredag aften skulle Marie på sin første Kloster Mærken med den gode veninde Camilla, som havde været til mærken adskillige gange før. De to piger fulgtes med en tredje, jævnaldrende veninde Henriette. De blev i bil kørt til byen og ved 20-tiden sat af tæt ved markedspladsen med dens gøgl, karruseller og boder.



Fin stemning

Stemningen er god og pigerne har hver en Bacardi Breezer i hånden. De er knapt nået ud bilen, før de for første gang kan uddele hilsner og krammere til venner, bekendte og klassekammerater.

En time senere er trioen bestående af de tre 14-årige piger nået hen til forlystelsen X-treem, der er en vild karrusel. Her opsøges de for første gang af to mørklødede drenge, som de anslår til 16-17 år. De to drenge taler indbyrdes et sprog, pigerne ikke forstår. Da drengene blander sig med pigerne og lægger armen om dem, synes de egentlig, at det er sjovt, fortæller de. Drengene lægger op til kys og kærtegn af pigerne, men både Marie og Camilla fortæller, at de verfer drengene af ved at skubbe deres hænder væk og vende hovederne, når drengene vil kysse. Henriette, derimod, tager udfordringen op og tungekysser, med en af de to mørklødede drenge.

Både Marie og Camilla følte, at drengenes tilnærmelser var grænseoverskridende.

"We love you"

Selv om de to piger forlod stedet, gik der ikke længe, før de to drenge dukkede op på det nye tilholdssted med ord som "we love you". Igen forsøgte de to drenge at kysse og beføle de to piger, der fortæller, at de igen gav drengene den kolde skulder. Ifølge Marie forsøgte den ene dreng også at beføle hende på brysterne.

Pigerne fortæller, at de i løbet af den time, episoden varede, flyttede sig fysisk fire-fem gange for at komme væk fra drengene.

Henriette, der ellers havde kysset med en af drengene, dukkede op igen, og nu var hun ikke længere oplagt til sjov og ballade. Det forstod den ene af drengene åbenbart ikke, fortæller pigerne.

– Da han bliver afvist, tager han fat i hendes lange hår og trækker til, hvorefter han giver hende et knytnæveslag i nakken. Det gjorde ondt på hende, men hun græd ikke, forklarer pigerne.

Knytnæveslaget får pigerne til at hente en flok drenge, de kender, som står i nærheden.

Totalt kaos


Der var nu forsamlet 10-12 unge drenge, som begyndte at skubbe og puffe til de to mørklødede drenge, mens der blev råbt sætninger som "hvad bilder I jer ind", "fuck you" og "skrid ad helvede til". Tumulten endte med at de to udenlandske drenge blev skubbet omkuld. Under hele seancen lød der gentagne gange "undskyld, undskyld, undskyld" på gebrokkent dansk.

– Det var totalt kaos, fortæller pigerne.

Hverken politiet eller SSP-ansatte var, fortæller pigerne, til stede under den afsluttende tumult eller tidligere under den en time lange episode med de to drenge. Ifølge de to piger havde de to udenlandske drenge desuden forsøgt sig med samme kysse- og befølings-strategi over for mindst to andre piger på mærken.

Lige så pludseligt som de to drenge var dukket op, var de væk igen.

Indkaldt til afhøring


Efterfølgende har pigerne og deres mødre indgivet anmeldelse til politiet. Det er sket henholdsvis lørdag og søndag, fortæller de. Ifølge både Marie og Camilla var det hyggeligt at være på Kloster Mærken, før de to drenge dukkede op. Og de var også opsatte på at tage tilbage dagen efter, altså om lørdagen. Marie fik ikke lov at sin mor, det gjorde Camilla til gengæld. Men hyggen var forsvundet, fortæller hun.

– Jeg gik og kiggede mig over skulderen hele tiden.

Først fredag efter at JydskeVestkysten var gået ind i sagen blev Marie indkaldt til afhøring. Det sker i næste uge med hjælp fra en myndighedsperson fra kommunen, da hun er mindreårig.

Da de tre piger ønsker at være anonyme, er deres navne opdigtede. Pigernes sande identitet er redaktionen bekendt.

- Det var klamt. De prøvede at rage på os over det hele, fortæller de to piger, som gik fra stedet, mens veninden Henriette i første omgang blev i drengenes selskab, selv om hun ikke kendte dem, og de kun talte dårligt dansk og engelsk. Foto: Martin Franciere
- Det var klamt. De prøvede at rage på os over det hele, fortæller de to piger, som gik fra stedet, mens veninden Henriette i første omgang blev i drengenes selskab, selv om hun ikke kendte dem, og de kun talte dårligt dansk og engelsk. Foto: Martin Franciere

De forfulgte og befølte os i over en time

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce