De, der aldrig kom hjem

Kita og Sven Petersen har tidligere udgivet bogen "En sønderjydes liv på godt og ondt" om Sven Petersens granonkel Theodor Hartungs, der skiftede fra at være tysk soldat til at gå ind i modstandsbevægelsen. Nu kaster forfatterparret lys over de 75 mænd fra det daværende Burkal sogn, der faldt som tyske soldater under første verdenskrig. Foto: Lene Esthave

De, der aldrig kom hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skærtorsdag præsenterer Kitta og Sven Petersen sammen med Rens & omegns lokalhistoriske Forening en ny bog, der kaster lys over de 75 mænd fra Burkal sogn, der mistede livet som soldater under første verdenskrig. "De, der aldrig kom hjem" giver et både nøgternt men også stærkt bevægende indtryk af krigen og dens følger - på slagmarken og på hjemmefronten.

BURKAL: Datoen den 6. juni 1915 er af mange kendt som "Den sorte dag ved Moulin". Mellem 80 og 90 unge og ældre mænd fra Sønderjylland i tyske uniformer faldt denne dag for franskmændenes granat- og geværild. Blandt de faldne var 35-årige Niels Nielsen fra Bylderup-Bov. Han var gift, og den 21. juli 1915, seks uger efter blodbadet, dukkede hans navn op som "savnet" på en tabsliste. Men der gik mere end tre år, inden Niels Nielsen ved dom af 29. oktober 1918 afsagt ved Tønder Amtsret blev erklæret død.

- Det vil sige, at Niels' enke Bertha Marie har gået mere end tre år i uvished om sin mands skæbne. Var han død? Taget til fange? Det må have været hårdt for hende og børnene, som har gået i en blanding af håb, frygt og fortvivlelse.

Sådan skriver Kitta og Sven Petersen, Kalundborg, i bogen "De, der aldrig kom hjem", som forfatterparret skærtorsdag udgiver i samarbejde med Rens & omegns lokalhistoriske Forening. Bogen er resultatet af grundig research og et samarbejde, der har stået på i mere end fem år.

Bogen
Bogen "De, der aldrig kom hjem" bliver præsenteret i forbindelse med et sønderjysk kaffebord skærtorsdag den 18. april i "Museet mellem Slesvigs grænser" i Rens.Bogen er på 130 sider, er indbundet, og byder på et bredt udvalg af billed- og kortmateriale. Bogen er trykt på forfatternes eget forlag, Forlag Hartung.

Prisen er 150 kroner.

"De,der aldrig kom hjem" kan købes i forbindelse med præsentationen i Rens, og efterfølgende i museets åbningstid. Bogen kan også bestilles ved henvendelse til forlaget på email forlagethartung@yahoo.dk
Mindestenen ved Burkal Kirke blev rejst i efteråret 1920, to år efter krigens afslutning. På monumentets fire sider findes navnene på 67 faldne soldater fra sognet. Kitta og Sven Petersen har fundet frem til, at der har været 75 fra lokalområdet, der mistede livet i uniform. To sider af stenen er med dansk og to sider med tysk tekst. Foto: Sven Petersen
Mindestenen ved Burkal Kirke blev rejst i efteråret 1920, to år efter krigens afslutning. På monumentets fire sider findes navnene på 67 faldne soldater fra sognet. Kitta og Sven Petersen har fundet frem til, at der har været 75 fra lokalområdet, der mistede livet i uniform. To sider af stenen er med dansk og to sider med tysk tekst. Foto: Sven Petersen

Arbejdsopdeling

Den faldne soldat Niels Nielsen er en af de 75 mænd fra det daværende Burkal Sogn, der mistede livet som tyske soldater under første verdenskrig. Burkal Sogn var dengang noget større end i dag, og rent geografisk beskriver forfatterne forhold og familier, der i dag hører hjemme i henholdsvis Tønder og Aabenraa kommuner.

Burkal sogns 75 faldne har Kitta og Sven Petersen tidligere skildret i fem årgange af "Historisk Årbog" - fra 2014 til 2018. Årbøgerne udgives af Rens & omegns lokalhistoriske Forening. Beretningerne om soldaternes og deres familiers grumme skæbner er i bogen blevet skrevet om og suppleret med ny viden samt udvidet med relevant kort- og billedmateriale samt et afsnit om russiske krigsfanger, der efter krigen slog sig ned på egnen.

- Vi har opdelt opgaverne, så jeg har gravet i de enkeltes familiære baggrund og deres funktion i sognet, mens Sven har taget sig af at beskrive deres krigsdeltagelse, herunder på hvilken front de faldt, fortæller Kitta Petersen om den grundige research, som bogen er udtryk for.

Udgangspunkt for parrets arbejde var de optegnelser, som Museum Sønderjyllands samling på Sønderborg Slot ligger inde med.

Tre annoncer fra Flensborg avis, der er indrykket inden for godt en måned. Først falder sønnen på slagmarken, dernæst dør ægtefællen efter sygdom, og enken må som følge af disse tab sætte fødegården til salg. Foto: fra bogen
Tre annoncer fra Flensborg avis, der er indrykket inden for godt en måned. Først falder sønnen på slagmarken, dernæst dør ægtefællen efter sygdom, og enken må som følge af disse tab sætte fødegården til salg. Foto: fra bogen "De, der aldrig kom hjem"

Under jorden

Det er ikke første gang, at Kitta og Sven Petersen dykker ned i et stykke sønderjysk krigshistorie.

For tre år siden stod parret bag bogen "En sønderjydes liv på godt og ondt", der handlede om Højers tidligere landbetjent Theodor Hansen Hartung, som Sven Petersen er grannevø til.

Theodor Hansen Hartung kæmpede som ung som tysk soldat ved flere fronter, som voksen skiftede han side og var under besættelsen aktiv i modstandskampen mod tyskerne og måtte gå under jorden.

Formanden for Rens & omegns lokalhistoriske Forening, Ruth Christensen (t.v.) har været med til at samle billeder og baggrundsmateriale, som Kitta og Sven Petersen har anvendt i bogen
Formanden for Rens & omegns lokalhistoriske Forening, Ruth Christensen (t.v.) har været med til at samle billeder og baggrundsmateriale, som Kitta og Sven Petersen har anvendt i bogen "De, der aldrig kom hjem", der udkommer skærtorsdag. Arkivfoto
Foto: Foto: Soren Gylling

67 på mindestenen

Ved indgangen til kirkegården i Burkal står den store mindesten, der efter første verdenskrig blev rejst til ære for de faldne. Selv om Kitta og Sven Petersen skriver om i alt 75 omkomne fra sognet, er der på stenen kun opført 67 navne. Forklaringen er, at otte, der blev sendt i krig fra Burkal i perioden fra 1914-1918, kun havde meget lidt tilknytning til området.

- Det kunne være arbejdere eller tjenestekarle, der kun havde været der i en kort periode. Deres navne er så opført på andre mindesten, forklarer Kitta Petersen.

Gården sat til salg

Et af de navne, der kan læses på stenen, er Hans Peter Adzersen fra Lydersholm. Hans familie indrykkede med kort tidsafstand tre annoncer i Flensborg Avis. Annoncerne kan ses i "De, der aldrig kom hjem", og de fortæller mere end mange ord, hvor skæbnesvangert og grufuldt krigen greb ind i mange familier.

34-årige Hans Peter Adzersens dødsannonce offentliggøres 26. april 1917. To uger senere, 10. maj 1917, oplyser en ny annonce, at hans far, Karl Adzersen, er død, 63 år gammel efter længere tids svaghed. Tilbage sad hustruen Lene Adzersen uden mand og søn. Hun havde intet andet valg end at sætte gården med 208 hektar til salg. Det skete den 24. maj 1917, mindre end en måned efter sønnens og siden ægtefællens død. Ejendommen, der i øvrigt var hendes fødehjem, blev først solgt efter krigens afslutning i 1919.

Adzersens familiens skæbne fortæller med al tydelighed, at krigen ikke kun satte voldsomme spor på slagmarkene, men altså også på hjemmefronten.

De 75 døde fra Burkal sogn nåede i gennemsnit at blive 26,6 år.

- Hvilket tab, og hvilket spild af menneskelige ressourcer, skriver Kitta og Sven Petersen, og understreger, at de i deres gennemgang af den enkelte soldats og dennes familie ikke har skelnet til, om de faldne tilhørte den dansk- eller den tysksindede del af befolkningen.

- For de berørte familier har tabet af en søn, bror, eller familiefar været lige tungt at bære, konstaterer de.

De, der aldrig kom hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce