Classic FM kommer til vestkysten

Det kendte radioshow Dahl på Hack med vært Søren Dahl er flyttet over på radiokanalaen Classic FM. PR-foto

Classic FM kommer til vestkysten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Radiokanalen Classic FM indtager nu Tønder, Løgumkloster og Skærbæk med musik fra 70'erne og 80'erne præsenteret af passionerede værter.

Tønder/Skærbæk/Løgumkloster: En af nyere radiohistories største succeser er rykket ind i det vestlige Sønderjylland. Nu kan Classic FM nemlig også høres i Tønder, Løgumkloster og Skærbæk.

- Mellem 300.000 og 400.000 lyttere hver eneste uge kan ikke tage fejl. Der er virkelig efterspørgsel på en dansk radiostation, der har passion for musik og er fyldt med nostalgi, siger Claus Nielsen, der er programchef for Jysk Fynske Mediers radiostationer, som også omfatter Classic FM.

Fra en beskeden start i Horsens er Classic FM's sendeområde gradvist blevet udvidet, så stationen efterhånden kan høres i store dele af Jylland og på Fyn.

- Vi arbejder løbende på at lukke de sidste huller. Her tager vi endnu et skridt med Tønder, Løgumkloster og Skærbæk, forklarer Claus Nielsen.

Lytterne skal med

Også andre spiller nostalgiske toner. Men Classic FM kombinerer musikken med høje ambitioner på lytternes vegne.

- Vi brænder virkelig for den musik, vi spiller. Men samtidig lægger vi også stor vægt på at inddrage lytterne via blandt andet sociale medier og SMS, ligesom vi kører en række konkurrencer. For eksempel har vi sendt lyttere til julemarked i Hamborg og koncert med Toto i Berlin med alt betalt. Næste lyttertur går til koncerten med Shania Twain i København i oktober, forklarer radiovært Søren Krogh.

Han udgør sammen med Ole Bernstrup Classics morgenhold, mens Henrik Lauridsen tager sig af eftermiddagen. De bliver suppleret af stationens nyhedsværter, som fra morgen til aften sørger for at informere lytterne om, hvad der sker både i lokalsamfundet og hele verden.

Classic FM er også stationen, der har bragt den Danmarkskendte Søren Dahl tilbage i æteren. Efter at have forladt DR, "flyttede" teamet bag Café Hack nemlig ind på Classic FM, hvor deres show, Dahl på Hack kan høres hver søndag fra klokken 10 til 12.

Classic FM sender i Tønder, Løgumkloster og Skærbæk på 95.8 MHz.

Classic FM kommer til vestkysten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce