Cigarettyv og -røver fængsles og udvises

En 42-årig mand er blevet idømt et års fængsel samt udvisning af Danmark i seks år efter en lang række tricktyverier af cigaretter. Arkivfoto: Claus Thorsted

Cigarettyv og -røver fængsles og udvises

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En 42-årig mand er ved Retten i Sønderborg blevet dømt, efter politiet den 3. december kunne anholde en mand efter et tyveri i Aldi i Tønder. Måneden forinden var han desuden centrum i en tyverisag, som udviklede sig til til det, politiet kalder et røverilignende forhold.

SØNDERBORG/TØNDER: Ved Retten i Sønderborg er der afsagt dom over en 42-årig mand, som foruden en række tyverier også blev dømt onsdag for det tricktyveri, der den 14. november sidste år udviklede sig til et røveri i Aldi i Tønder.

Her forsøgte tre gerningsmænd at slippe afsted fra butikken med noget tøj og en mængde cigaretter, da ekspedienten fattede mistanke. Ekspedienten forsøgte at afskære de tre mand vejen, men blev skubbet væk, da de tre stak af. Derved blev tyveriet til et røverilignende forhold.

Den ene gerningsmand er, ifølge anklageskriftet, fortsat ukendt, mens den andens sag behandles særskilt.

Den 3. december 2018 klokken 13.50 var den nu dømte mand igen på spil i den selvsamme Aldi-forretning i Tønder. Her lykkedes tyveriet i første omgang, men ekspedienten fik denne gang en så god beskrivelse af flugtbilen, at Syd- og Sønderjyllands Politi kort efter kunne standse bilen og anholde den 42-årige.

Langt generalieblad

De to sager i Aldi i Tønder er dog langt fra det eneste på den 42-åriges generalieblad - i alt 12 forhold er han blevet dømt for. Det er fortrinsvist tyverier af cigaretter, som er begået så forskellige steder som Fjerritslev, Ebeltoft, Esbjerg, Haderslev, Vojens, Tinglev og Gråsten.

Anklageren argumenterede i retten for en straf på to års fængsel til den 42-årige, men dommen landede på et års fængsel.

Den 42-årige udvises desuden af Danmark i seks år, forklarer forsvarer Dominika Sylwia Prokop:

- Vi nedlagde påstand om maksimalt et års fængsel, og dommeren valgte at gå med det. Det specifikke er, at der i anklageskriftet står mange flere ting, end der kunne dokumenteres og bevises i sagen. Dermed var det ikke så omfattende en sag mod min klient, som anklageren lagde op til, forklarer hun.

Den 42-årige har siddet fængslet i nogen tid allerede, forklarer Dominika Sylwia Prokop:

- Han har udstået en væsentlig del af straffen allerede. Loven er sådan, at man i forbindelse med udvisning kan blive administrativt løsladt og udvist efter halvdelen af straftiden. Han har siddet inde siden december, forklarer hun.

Cigarettyv og -røver fængsles og udvises

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce