Campingsalg: Centerbestyrelse føler sig forbigået

Lars Thomsen og de øvrige medlemmer af fritidscentrets bestyrelse så gerne, at de bliver inddraget i salget af Tønders to campingenheder og vandrehjemmet. Men det er der ikke udsigt til. Foto: Niklas Majgaard

Campingsalg: Centerbestyrelse føler sig forbigået

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formanden for Tønder Sports- og Fritidscenter, Lars Thomsen, undrer sig over, at centrets bestyrelse ikke inddrages i salget af byens campingplads og vandrehjem. Netop overnatningsmulighederne har afgørende betydning for centrets drift, påpeger han.

TØNDER: Torsdag morgen klokken 8 i næste uge samles de syv medlemmer af kommunens magtfulde økonomiudvalg på Tønder Rådhus for at nærlæse de to bud, der er indkommet i forbindelse med Tønder Kommunes salg af Tønders campingplads, autocamperpladsen og vandrehjemmet.

Efter planen kommer salget forsynet med økonomiudvalgets anbefaling til endelig afgørelse i byrådssalen en uge senere, og en ny ejer kan derefter tage over ved årsskiftet.

Salgsfremstødet følges med stor interesse og indtil videre stor skuffelse af bestyrelsen af Tønder Sports- og Fritidscenter (TSFC). Centret har hidtil stået for driften af de to campingenheder og vandrehjemmet, og det tætte samarbejde har ifølge formanden, Lars Thomsen, været afgørende for en gunstig økonomisk udvikling. Men fortsætter det?

- Vi undrer os i bestyrelsen over, at vi slet ikke bliver inddraget i forløbet. Af udbudsmaterialet fremgår, at tilbudsgivere ud over en pris også skal komme med en udviklings- og helhedsplan for området. Vi er som sport- og fritidscenter overhovedet ikke blevet hørt til de helhedsplaner, der altså må foreligge. Det er ikke fair, siger Lars Thomsen.

Vi er som sport- og fritidscenter overhovedet ikke blevet hørt til de helhedsplaner, der altså må foreligge. Det er ikke fair.
Lars Thomsen, formand for Tønder Sport- og Fritidscenter (TSFC)

Proceduren

Borgmester Henrik Frandsen (V), der er formand for økonomiudvalget, har ingen umiddelbare planer om at inddrage centerbestyrelsen på nuværende tidspunkt.

- Vi er i den fase, hvor vi skal gennemgå de indkomne bud og se, om de opfylder udbudskravene om et mindstebud på 6.5 millioner kroner og et projekt. Hvis begge bud lever op til betingelsen om mindstebuddet, skal vi vælge ud fra projektet, og her er det så først økonomiudvalget og så kommunalbestyrelsen, der skal se på, hvem der får tilsagnet. Sådan må det være, siger borgmesteren.

Lars Thomsen og hans bestyrelse føler sig dog udenfor.

- Vi er ikke blevet spurgt og kan derfor ikke påvirke en udvikling, som andre kommer med, og som vi kan blive meget berørt af. Vi så gerne, at vi fik medindflydelse, siger Lars Thomsen, og peger på, at netop et tæt samspil mellem TSFC og vandrehjemmet/campingpladsen har været afgørende for, at den økonomiske udvikling er vendt.

Efter flere år med underskud kom vandrehjemmet ud af 2017 med et overskud på over 400.000 kroner. Det skyldes blandt andet træningsophold i hallerne, hvor sportsfolkene så overnatter i vandrehjemmet. Det kom der godt gang i i 2017, og i indeværende år forventes et endnu bedre resultat.

Campingsalg: Centerbestyrelse føler sig forbigået

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce