Brandværnsorkester fejrer 95 års jubilæum

Der er i dag 25 medlemmer af Højer Frivillige Brandværnsorkester. PR foto

Brandværnsorkester fejrer 95 års jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højer Frivillige Brandværnsorkester består i dag af 25 medlemmer. Sven Hausø har været med i 52 år, mens Johann V. Rasmussen har rekorden med hele 65 år.

Højer: Lørdag 25. maj fejrer Højer Frivillige Brandværnsorkester, at det har bestået i hele 95 år. Dagen fejres med åbent hus på Højer Brandstation, Ved Gamle Dige 2, fra kl. 11. Alle, som vil være med til at fejre orkestret, er velkomne, og der er gratis adgang.

Det jubilerende orkester giver en koncert. Ud over orkestret deltager også et sømandskor fra Tyskland, Die blauen Jungs, med muntre sømandsviser.

Under ledelse af dirigent Anne Petersen er der fastlagt et varieret musikprogram, hvor man kan høre Københavner March og River Kwai March, tyrolertoner såsom Schneewalzer og Sommer i Tyrol, Den Danske Sang og ikke mindst Kald det kærlighed.

Mens man nyder musikken, kan der købes grillpølser, øl og vand.

Erfaren duo

Samtidig med 95 års fødselsdagen kan to af orkestrets medlemmer fejre et langt og trofast medlemskab af orkestret. Begge spiller tuba. Sven Hausø har været med i 52 år, mens Johann V. Rasmussen har rekorden med hele 65 år. Ud over at spille har de været særdeles aktive i bestyrelsesarbejdet i mange år. Johann, der i mange år var sekretær, har skrevet orkestrets historie.

Da orkestret i 1924 blev dannet, hed det Højer Frivillige Brandværns Musikkorps, og initiativtageren var Laurits Petersen. I 1971 skiftede man navn til Højer Frivillige Brandværnsorkester, og efterhånden blev reglerne for optagelse i orkestret ændret, så også ikke brandmænd og kvinder kunne være med.

Orkestret består i dag af 25 musikere. De kommer fra både nord og syd for grænsen.

Brandværnsorkester fejrer 95 års jubilæum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce