Arkæologer skal følge rekonstruktionen af Fiskbæk Bro

Den nye Fiskbæk Bro blev opført i løbet af foråret sidste år. Nu skal den erstattes af en ny bro i kampesten, der skal rejses på stedet. Den øvelse koster skatteborgerne omkring halvanden million kroner. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Arkæologer skal følge rekonstruktionen af Fiskbæk Bro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejdet med at rekonstruere den nedrevne Fiskbæk Bro, skal følges tæt af arkæologer - for kommunens regning. Afdelingschef håber ikke, at arkæologiske fund udskyder den stramme tidsplan.

TOFTLUND: Arbejdet med at genetablere den tidligere fredede Fiskbæk Bro - der ved en fejl blev revet ned sidste år under en renovering - skal følges tæt af arkæologer fra Museum Sønderjylland.

Ifølge museumsinspektør, Tenna Kristensen, er det Slots- og Kulturstyrelsen, der har stillet krav om, at arkæologer skal følge arbejdet, når Fiskbæk Bro skal genopføres på præcis det sted, hvor den oprindelige bro blev opført en gang i 1770'erne.

Tenna Kristensen fortæller, at det bliver spændende at følge arbejdet i Fiskbæk.

- Det hører til sjældenhederne, at vi får lov til at grave i fortidsminder - de er jo normalt fredede, siger hun.

Den oprindelige Fiskbæk Bro
Den oprindelige Fiskbæk Bro blev ved en fejl revet ned i forbindelse med en renovering i januar sidste år.Broen var opført i kampesten i 1770'erne og fredet.

Slots- og Kulturstyrelsen har påbudt Tønder Kommune at genopføre den nedrevne bro på den oprindelige placering.

Ifølge et påbud fra Slots- og Kulturstyrelsen skal arbejdet med at genopføre Fiskbæk Bro være tilendebragt før den 1. januar 2020.
Den oprindelige Fiskbæk Bro var opført i kampesten i 1770'erne og er nu fredet. Efter en renovering i 00'erne var granitstenene
Den oprindelige Fiskbæk Bro var opført i kampesten i 1770'erne og er nu fredet. Efter en renovering i 00'erne var granitstenene "pakket ind" i beton. Arkivfoto

Frygter udskydelse

Ifølge Tenna Kristensen kan fund i Fiskbæk fortælle noget om, hvordan folk i datiden bevægede sig fra det ene punkt til det andet.

- Vi skal følge med i, om der dukker for eksempel rester af en endnu ældre bro eller et vadested op, som så skal registreres, siger museumsinspektøren.

Tenna Kristensen oplyser, at arkæologernes arbejde skal betales af bygherren, der i dette tilfælde er Tønder Kommune.

I kommunen beder afdelingschef Christian Kjær-Andersen, vej- og parkafdelingen, til, at arkæologernes arbejde ikke stikker en kæp i genopførelsen af broen, der skal være færdiggjort senest den 31. december.

- Hvis de finder noget, kan det stoppe hele projektet, siger afdelingschefen og tilføjer, at Tønder Kommunes betaling kan variere lige fra et ganske lille beløb til "store omkostninger".

Fiskbæk Bro består lige nu af et stort metalrør. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Fiskbæk Bro består lige nu af et stort metalrør. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager

Synlig granit

Christian Kjær-Andersen oplyser, at arbejdet med at genetablere Fiskbæk Bro starter i denne uge. Som noget af det første etableres der en såkaldt omløbskanal, så vand med fisk og smådyr kan ledes uden om arbejdsstedet. Dermed er vejen fra dags dato spærret af, ligesom broen ikke længere er farbar.

Arbejdet med at genetablere Fiskbæk Bro kommer til at koste Tønder Kommune, og dermed skatteborgerne, rundt regnet 1,5 millioner kroner. Tidligere på sommeren var to broforslag i spil: At der blev etableret en granitbro ved siden af den nye rørbro, eller at den nye rørbro pilles ned og man genskaber en ny granitbro på samme sted, der så vidt muligt lever op til nutidens krav til kørende trafik. Sidste løsning blev valgt.

- Broen bliver opbygget som en moderne bro, men med synlig granit, siger Christian Kjær-Andersen.

Arkæologer skal følge rekonstruktionen af Fiskbæk Bro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce